Kloge-Åge

Ham her kunne jeg slet ikke stå for:

Opskriften fandt jeg i Hendes Verden.
Hvis han nogensinde skal have en bror, så vil jeg skifte farven på øjnene ud. Han ligner jo én der har været på druk!
Når han vender ryggen til, ser han sådan ud:

Jeg har brugt to tråde shetlandsgarn, og ellers har jeg fulgt opskriften.

Rundt Regnet med procenter.

Jeg har købt garn, og dét selvom jeg overhovedet ikke manglede! Jeg har købt Super Soft Tweed , hos Hr Weller i Gug. For et stykke tid siden, strikkede jeg Bente Geils "Rundt Regnet" i tyk uld, som nu er udgået. Men, men, det er det samme som Super Soft Tweed, så der er ingen problemer med at skaffe det rette garn, hvis man vil strikke flere udgaver af denne model.

Nu er det sådan, at nummer 11 barnebarn er på vej, og jeg syntes lige "Rundt Regnet" passede til en gravid mave. Det gjorde den ikke, den var for smal i snipperne, men så regnede jeg lidt videre, selvom regning absolut ikke hører til mine spidskompetencer. Skuldrene strikkede jeg som der stod i opskriften, men i siderne tog jeg ud på nederste kant til der var 60 masker. Derefter tog jeg ind som i opskriften, og strikkede ekstra lange bændler, og det dúr!!

Mettes fine mave kan få varmen, og det kan den et godt stykke tid endnu. Og når den ikke passer længere, så er det sommer og Juni, og så kommer der en dreng, som skal have strikket tøj og hu-hej, hvor har jeg dejlig travlt.

Børnebørn og trompeter.

I den forgangne week-end passede vi børn. Forældrene skulle prøve at have helt fri til at feste lige så længe de ville, og efterfølgende sove lige så længe de ville.
Roberto ville gerne lære at spille på trompet lige som bedstefar, men den er lidt tung, så vi bruger en støttepude. Jeg skal da lige love for at der er noget luft i den lille fyr, og han kan også få lyd på - meget !!! Far og mor var lige ved at blive blæst ud af huset igen da de kom for at hente børn.

Majas Kjole

Ja, den har jeg jo skrevet om før, men nu er der en tilføjelse. Maja er meget glad for sin kjole, og hun bruger den rigtig meget. Det kan den desværre ikke holde til, og det er rigtig ærgerligt. Rasmillas Yndlingsgarn er blødt og lækkert, men ikke særligt stærkt!! Kjolen går i stykker i ærmegabene. Dér, hvor bærestykket slutter, og kjolen begynder, dér brister garnet simpelthen. Forneden, hvor kjolen er afsluttet (den er jo strikket oppefra) dér går den også i stykker. Jeg har repareret den, så godt jeg kunne, men jeg ærgrer mig noget over det.

Jeg har strikket en tunika til Isabella, af noget tilsvarende garn. Den går også i stykker - øv. Desværre har jeg en del garn tilbage, og det ER også dejligt blødt. Jeg tror jeg vil bruge en ekstra forstærkertråd ved opslag og aflukning, og så måske hækle en diskret kant i ærmegabene - det er da et forsøg værd.
Det fungerer sørme da fint med det dér HTML!!!

Jeg prøver mig lidt frem

Nu har jeg trykket på HTML, for at se, om jeg så har bedre styr på teksten. Foreløbig går det jo godt nok. Så prøver jeg lige med et billede, måske er det det der laver kuk i det hele.

Hold da helt op, nu blev det helt latinsk det hele, og hvor pokker er billedet mon henne? - jeg kigger lige!!

Det ser da absolut bedre ud, og billedet er der, selv om jeg ikke kan se det i kladden - et lille hurra skal lyde herfra, måske skal jeg prøve at rette lidt i de andre indlæg!
NEJ - det skal jeg ikke!!!
Men efterfølgende vil jeg trykke på det dér HTML.
Billedet er fra min ungdoms vår. Jeg har strikket mig en vest af hjemmespundet garn. De lyse striber er hundeuld (Afghansk Mynde)- jeg havde engang en hundesalon. Det rød-lilla er fåreuld farvet med cochenille(en ørkenlus). Det var meget moderne med de der striber i 70érne, og nu kommer det vist tilbage. Jeg ved nu ikke rigtigt om jeg har lyst til det igen.

Noget om fodbold og kager og fisk.

Her kommer ingen opskrifter - slet ikke!
Henrik, min svigersøn, har lige haft fødselsdag. Han ønskede sig bl.a. en fodboldkage i fødselsdagsgave, og hans søde kone, Louise, skulle jo lave den, og det kan hun også. Se bare:

Den nederste kage "fodboldbanen" var banankage. Bolden var chokoladekage, men lag af hvid chokolade og blåbærmos.
Laura ville også lave kage til far, og da han også er meget interesseret i fisk, så skulle det være en fiskekage.

Kagen smagte ikke særligt meget af fisk, men der var også rigtig meget chokolade i den. Laura er syv år, hun lavede selv de søde klumpfisk og tangen, og hun skrev selv teksten på kagen.
Vi kunne næsten ikke få os til, at skære i de fine kager. Men vi gjorde det, og de smagte dejligt begge to.

Mærk Verden - eller i det mindste dit strikketøj.

For nogle år siden, jeg tror det var i 2007, bestilte jeg nogle mærker til at sy i strikketøjet. Der stod mit navn, og telefonnummer. Jeg købte 300 mærker, og nu er de sørme brugt - hver og én.

I begyndelsen var jeg lidt genert ved at sætte dem i, men da jeg engang havde glemt at sætte mærke i, blev det påtalt, og jeg fandt ud af, at modtagerne var rigtig stolte over at have "mærketøj""made by mona"

 Siden er der syet mærke i hvert eneste stykke strik der er røget af pindene her i huset. - Og det må jo så være 3oo stk, hold da helt op!!
Nå, men så skulle jeg have nye mærker.
Jeg trængte til lidt fornyelse, så det blev en anden skrift og så var der et lille strikketøj på. Jeg bestilte igen 300 stk, og da jeg fik dem, var jeg overhovedet slet og aldeles ikke tilfreds med dem. Jeg syntes de var både klodsede og grimme.Lige pludselig var det slet ikke sjovt at sy mærker i mere.

Det gik jeg og skumlede lidt over - pengene ud af vinduet og øv!!

En dag var Laura på besøg sammen med sin mor Louise, som er min datter. Hun ville gerne tegne, sagde hun. Jeg spurgte hende, om hun ikke nok ville tegne en pige til mig? Sådan én ,som jeg kunne sy i strikketøjet?  Det ville hun gerne. Der gik 5 minutter, så kom hun med en tegning. Den er her:

Jeg kiggede på den nogle dage, og bestemte mig for, at der kun skulle være én farve, enten den røde farve på kjolen, eller guldkronen. 

Louise er udlært grafiker, og arbejder hos http://www.degngrafisk.dk/ og de laver alt muligt - også mærker til tøj HURRA!! - det vidste jeg ikke! Hun tog Lauras tegning med på arbejde, hvor den blev forenklet, og kom til at se sådan ud:

Nu går jeg og venter spændt, for mærkerne skal laves af en kineser, og nede i Kina har de lige haft travlt med at holde nytår. Jeg er så stolt over den fine tegning Laura lavede til mig, og jeg glæder mig til at sy de  nye mærker i en masse strikketøj.