søndag den 6. maj 2012

AAAARRRGGHHHHHH – det gjorde jeg bare ikke


eller hvordan hovmod står for fald.

Jeg har altid undret mig lidt over, at nogen kunne vaske et stykke striktøj for varmt
efter at de har tilbragt mange, mange timer med at fremstille det.
Det er hovmodigt – jeg ved det  –  nu!!!
Jeg har strikket nr 2 “Bredbånd”.
For det første fordi det er en rigtig sød model.
For det andet, fordi jeg lavede nogle fejl på den første,
den var fin alligevel, men jeg ville nu gerne lave én rigtigt !!
-og heldigvis er der rigtig mange, som gerne vil have hjemmestrik I min familie.
Denne her skulle være til Maja.
Jeg syntes jo den virkede lidt stor I det,
men det er jo ikke noget problem – for de gror jo – de små!
Ved konfirmationen I fredags prøvede hun den lige.
Hun syntes den var rigtigt fed, men
den var ikke færdig – der manglede knapper og vask.
Det klarede jeg så lørdag morgen – forskelligt farvede knapper og en tur
I min gode vaskemaskine.
Men vaskemaskinen gør jo det jeg sætter den til at gøre,
og jeg satte den til at vaske ved 40 grader - almindelig vask!

DSC01942

Selv om garnet er rigtig blødt og slet ikke kradser, så er der altså uld i
-og uld kryber når det bliver vasket ved 40 grader – almindelig vask – og det ved jeg godt !!
Men hjernen var åbenbart slået fra den lørdag morgen, for ud af vaskemaskinen kom en
“Bredbånd” væsentligt mindre end den jeg puttede I den   -   ØV!
Helt øv er det ikke, for jeg tror hun kan passe den nu.
Men jeg kan ikke ret godt lide uldtøj, som er valket, når det ikke var meningen.
Jeg må skynde mig at give Maja trøjen – men ærgerligt, det er det altså.

DSC01940

Jeg lod mig trøste lidt, af det smukke måneskin over Mariager Fjord.

lørdag den 5. maj 2012

1-2-3-4-5 Gafler


I begyndelsen af April åbnede Nørlunds Gæstebud for a la carte tre dage om ugen.
Torsdag, Fredag og Lørdag fra kl 18 – 23.





Det er jo altid lidt spændende, om sådan noget “slår an”.
Men nu har Avisen været på uanmeldt og hemmeligt besøg, og I dag Lørdag, kunne vi så
læse, hvad de syntes om stedet.
Det er en anmeldelse man kun kan være særdeles tilfreds med.
Fem gafler ud af seks mulige – det er da flot!
-  og I dag går de alle rundt og er nogle
centimeter højere end vanligt ude på Nørlunds Gæstebud


Stort tillykke med en velfortjent god anmeldelse.




















De kommer ikke sovende til det derude på Nørlund, men de brænder for sagen
og de er glade for deres arbejde, og den glæde mærker man også som gæst.
Nu går jeg og glæder mig til på fredag, hvor vi skal til Winemakers Dinner derude.
Peter Work fra Ampelos Wineyard, som ligger I Californien, kommer og fortæller
om sine vine, som vi skal smage på sammen med en menu komponeret til lejligheden.
Det skal nok blive godt !
Jeg fik smag for den Californiske vin da vi var I USA sidste år.
De vine vi fik serveret derovre, var simpelthen fremragende, og det er jeg sikker på,
disse vine også er, så jeg glæder mig – meget!!



fredag den 4. maj 2012

Spring


Det er et dejligt ord for forår.
FORÅR
det lyder lidt mere prosaisk synes jeg.
Men pyt – det er I alt fald en dejlig tid.
Pæretræerne i min have blomstrer.







          






























Tulipanerne blomstrer

- og i dag skal Lea konfirmeres!

En fiffig fyr

Det er ham her – Bjørn!
Han går lige så stille rundt og finder på.






















Vi skulle lige ud og se de nyeste tiltag I Jesper og Mariannes have, men mit kamera fik lige øje på Bjørn, som tullede rundt og hyggede sig.






















Først går man rundt og rundt – mange gange – med gyngen (læg mærke til elastikken han har I hånden)






















Så bliver elastikken forankret på gyngen – det ser anstrengende ud!






















Her løber farmorhjertet helt løbsk






















Så skal man bare op I gyngen og lægge sig heeelt fladt ned






















- af med elastikken, og så får man den mest forrygende snurretur
- og det har han helt selv fundet på
det syn´s  jeg altså er fiffigt !
Det har han nok gået og udtænkt mens hans far udhulede denne sten.


søndag den 22. april 2012

Jøsses dog!


Så kommer man stille og fredeligt kørende hjem fra katteudstilling






























hvor Louise havde sine kattekillinger til bedømmelse og salg,
og så var man nærmest lige ved at “hagle ude”.

Det haglede så meget, at vinduesviskeren næsten ikke kunne klare det.

Der er vist gået kuk I kalenderen deroppe – nu er det jo forår – ik?



Kort Indianer


For efterhånden længe siden, strikkede jeg denne trøje.
Den skulle jo være til Bjørn, men den passede slet ikke, den var for kort og for bred,
så den blev lagt til side.
Nu fandt jeg den så frem igen, så jeg kunne få den rettet til.





























Jeg kunne godt pille en række masker op, lige over borten.
Nu havde jeg så nogle mål, så jeg vidste, at der skulle øges med 9 cm!
(ja, jeg ved altså ikke lige, hvad jeg havde gang I dengang jeg strikkede dén trøje)
Men nu passer den.
Bjørn prøvede den og sagde “den vil jeg gerne have”, så sådan blev det.
























Jeg synes faktisk at den reparation er ret usynlig, det er jeg godt tilfreds med.
Til gengæld er jeg ret utilfreds med, at farverne er blevet noget udvaskede.
Jeg har vasket trøjen ved 40 grader, og givet den en tur I tumbleren
– det skal den kunne tåle, når den skal bo I en familie med 4 børn.
Mon jeg skulle have skyllet den I eddike før vask?
Bjørn er kommet I den alder, hvor han er genert når han skal fotograferes.
Faktisk var der et billede, hvor han havde åbne øjne, men der var trøjen
ikke så tydelig, og det er jo den det handler om lige her.

onsdag den 4. april 2012

Blød mand.


Så blev Martins trøje færdig.
Det vil sige,
den har været færdig I et stykke tid,
men der skulle jo tages billeder ved overdragelsen – så!
På hans ønskeseddel til jul skrev han
at han ønskede sig en hvid striktrøje, den skulle være lidt tætsiddende
og I angoragarn.

Ved gennemgarn af mit beskedne garnlager, fandt jeg ingen Angora.
Men der var noget Alpaca, som jeg købte I Solvang I USA sidste år.

Det skulle det være, syntes jeg
 – meen var der nu nok?





















Jeg målte og vejede, og fandt til sidst en model fra Drops.
For at få strikkefastheden til at passe,
strikkede jeg Alpacaen sammen med en tråd Gejlsk bomuld/uld.
Det gav samtidig større stabilitet I det strikkede.

-og jeg fik brug for mine fine maskemarkører fra Wendy.



Jeg var meget spændt på, om trøjen passede.
(Jeg prøvede den på mig selv  og trak meget fra visse steder
og lagde meget til  andre steder) – her må les!



Den passede:




   




































Her er en glad, blød, krammeklar mand.





































Du kan møde ham HER.
FAKTA:
Garn: Alpaca + bomuld/uld. Trøjen vejer 556 gram.
Opskrift: Drops str L.
Ændringer: Den store rullekrave er udeladt,
og er erstattet af en mindre rullekant.