Den er købt på E-bay, den kommer fra Canada,
og den kostede 2.500 kr alt iberegnet.
Det er billigt I forhold til de priser jeg ellers har fået,
så jeg er glad og tilfreds.
Så er det jo altid spændende, om man kan få skidtet til at virke.
Det er faktisk gået forbløffende smertefrit,
og jeg har lavet en masse strikkeprøver – nogen store nogen.
Jeg havde noget maskingarn liggende fra dengang jeg gik
på Støvring Højskole!!
– det var I 1970
Der er mere kunststof i, end jeg plejer at bruge,
men nu er det omsat til lace- tørklæder.
Her prøver Louise det,
og så er det jo straks meget pænere.
Jeg skulle lige se, om jeg kunne strikke lace med
Blackhill silke/uld fra Garnudsalg.
Det gik rigtig godt – ingen knækkede tråde dér.
Sjalet er strikket på spænding 5,2 på Silver Reed.
Så skulle jeg lige se, om jeg kunne strikke et helt sjal.
- og det ku´jeg skisme
Jeg startede med 3 masker helt ude I venstre side , og tog så en maske ud,
på hver anden omgang til der ikke var flere nåle – dvs 200 masker
– og så den anden vej – tage ind til der er 3 masker tilbage.
Det tog bestemt ikke særligt lang tid, og jeg fik prøvet
forskellige variationer af mønsteret af.
Det tog til gengæld rigtig lang tid, at strikke kanten,
men jeg syntes en retstrikket kant ville være pænest,
og min maskine kan ikke strikke ret,
så det er håndstrik, og det kan jeg jo også godt lide.
FAKTA: Gråt sjal strikket på Silver reed 840.
Sp: 6,2
Garn: Supersoft fra Garnudsalg
Det færdige sjal vejer 200gram.
Nå, men jeg må ned og lege videre
