Guldkonfirmation.

Jeg har, her I mit livs sensommer,
stiftet bekendtskeb med et for mig
hidtil  ukendt  begreb
“Guldkonfirmation”
Men så kom der en invitation:



Jeg syntes det var ret sjovt fundet på – god ide!!
- og det skrev jeg til dem, som havde sendt invitationen.
Den ville de nu ikke have æren for, dén ide.
Guldkonfirmation er et almindelig kendt begreb  dernede I Sønderjylland,
hvor det skulle foregå, og hvor jeg jo er konfirmeret I Bov I 1963.
Så afsted med mig gennem det smukkeste Danske forårslandskab.
Vi var 56 ud af 112 inviterede.
Det har været et kæmpearbejde, at finde frem til alle os,
de feste piger har jo givet afkald på deres pigenavne!
Vi blev dengang I 1963, konfirmeret ved kapellan John W. Hørbo,
og I går, fik vi en prædiken ved pastor emeritus John W. Hørbo.
Meget rørende !



- og da prædikenen var ovre, og vi gik ud af kirken,
spillede organisten Beatles “When I´m sixtifour”
Meget charmerende !



Bov Kirkes tårn.
Også her I Bov, ligger kroen lige over for kirken,
og dér blev der serveret en lækker buffet for os.
Vi snakkede og hyggede, kiggede billeder  og udvekslede  erindringer
– og Svend var kommet helt fra Californien for at være med !
Det var dejligt at møde nogle af de mennesker, som jeg har
delt mange timer af min barndom med.
Det var et positivt gensyn, og der var en dejlig stemning hele dagen
- en dag jeg vil huske med glæde.



Bagefter tog jeg hen til mor, og opfyldte et stort ønske hun havde –
“ Stegt kalvelever med bløde løg og nye kartofler”
Så vendte jeg snuden mod Hobro,
og havde igen den smukkeste køretur gennem forårs-Danmark.
Grønne marker – grøn-gule, duftende rapsmarker – skov I alle nuancer af grønt
brudt af hvidt blomstrende  mirabel og hæg.
Smukt  - smukt !!!
-og som en eventyrlig afslutning på en god dag :



Ja, så kan man da ikke andet end være glad

“Smillas Kjole” og “Vest i Falsk Patent”

Det er havetid, så der bliver ikke strikket så meget for tiden.



Pæonen hedder “Mollis”, og blomster meget tidligt,



- og en lettere pukkelrygget “Ofelia”, som har overvintret I havestuen.



Den stod og lignede èn, som ville dø I løbet af vinteren,
så jeg tog den ind I beskyttede omgivelser
og den kvitterer nu , med en enkelt meget tidlig og meget smuk blomst.

Jeg kan ikke lige komme I tanker om, hvad jeg skal gå I gang med at strikke,
men så er det altid fint at snuppe en baby-ting mens man tænker.




FAKTA:
Opskrifter: Susie Haumann “All you knit is love”
Garn: “Smillas Kjole”: Uld/silke som jeg engang købte hos Marianne Svit
          “Vest”:  “Baby Camel” fra Garnudsalg.dk strikket med 2 tråde.
P: 3 1/2 til kjolen og 3 til vesten.
Begge garner er dejligt bløde, og det er nogle rigtig søde modeller, som
jeg nok skal få afsat på et tidspunkt – når det ikke er sommer

Knapnok

Mens det meste af  Danmark har været I Gug og I Saltum
og købt garn I kolossale mængder, så har jeg gået I min have,
og prøvet at lade være med at tænke på garnkup og andre
fristelser )
– det er så lykkedes meget godt -  denne gang!
Det er jo ikke så længe siden jeg havde fat I alt mit garn, så
jeg har ikke helt glemt hvor meget jeg har – endnu!
Lige nu handler det om have.
Vinteren var lang, og alle planterne I havestuen blev nødt
til at blive dér, så længe der var fare for nattefrost.
Nu er de sat udenfor, og det ser dejligt ud.

Jeg har strikket lææænge på en trøje
designet af Bente Gejl “Knapnok”.



Mønsteret havde jeg liggende, for når jeg køber garn
til alle de “Tankestreger” jeg strikker på maskinen,
så køber jeg også et mønster, hvis der er ét jeg kan lide.
For et stykke tid siden, solgte  “Gejlsk” ud af nogle farver
I  Gejlsk Tweed, og dér var jeg ikke helt så standhaftig,
som jeg har været denne week-end, så jeg fik købt “lidt”.
Jeg startede med at strikke en str X-large.
Da jeg var færdig med bullen, måtte jeg erkende,
at den var alt for stor.
Pil op!!
Str L passede bedre, og nu er den færdig




men for søren da, hvor har den været kedelig at strikke.
Jeg kan nu ellers godt lide, at have sådan noget fjernsynsstrik
-og det er det – retstrikning hele vejen igennem,
og garnet er en-trådet, så der er ikke noget med kun at få det halve med
når man sådan “strikker I blinde”
Det er noget lækkert garn, det Gejlske Tweed.
Det er én tråd, og den er meget “rustik”
nogengange meget tyk
andre gange så tynd som sytråd.
Det kan jeg godt lide, men det skete et par gange,
at tråden knækkede på de tyndeste steder.
FAKTA:
Model “Knapnok” designet af Bente Gejl.
Garn: Gejlsk Tweed 400 gram
P: 3 1/2
Ændringer: ingen bortset fra , at jeg har hæklet
en række fastmasker I halsudskæringen, for at have
bedre hold på den.
Tilfreds eller ej? Jo, det er jeg vist.
Jeg var ikke opmærksom på den firkantede halsudskæring
da jeg startede på modellen (det er ikke lige mig),
men derudover tror jeg nok jeg bliver glad for den,
når det bliver koldere igen.



Til slut et stemningsbillede fra en dejlig søndag ved Mariager Fjord.

Gæt en blomst - og en fugl :-)

Nej, hvor er det godt nok forår.
Det hele spirer og gror, og er så pænt.
Jeg har været I haven med kameraet.
Her er en blomst man sjældent lægger mærke til.



-og på lidt større afstand



er der et kvalificeret gæt?
___________________________
Og se bare, hvad der er inde I vedbendén



Man skal vist være moderen, for at synes de er pæne
_________________________
Aliens er også dukket frem af jorden

2. Maj

I dag bliver jeg 64 år gammel.
Det er meget mærkeligt, men det passer,
- det kan jeg se, når jeg ser mig I spejlet
-men når jeg bare sådan  går rundt
så har jeg ingen bestemt alder.
Nogengange er jeg 10 år,
og nogengange er jeg 25
– det skifter sådan lidt efter omstændighederne.
I 1949 blev jeg født I dettte hus I Orehoved
på Falster hos min mormor og morfar.
Moreltræet stod I fuldt flor



Her er vi I 1954 på besøg.
Mens min mor endnu havde noget syn tilbage,
malede hun dette billede til mig



Jeg er meget glad for det, og det hænger I “mit rum”,
så jeg kan se det, når jeg sidder ved strikkemaskinen.
Hun har fået alt det med, som jeg husker fra mine mange
sommerferier derovre (for vi flyttede jo til Sønderjylland)
Der er Pallevejen dér til venstre, dér lærte jeg at cykle.
Der er moreltræet. Mormor var en ørn til at sylte,
og hendes syltede moreller – jeg har endnu ikke mødt deres lige !
-og bag ved dét – blommetræet,
som morfar engang lavede til et banantræ
– en morgen vi kom derud, hang det fuldt af bananer !
han havde været oppe og klatre. der var nok 6 eller syv,
men vi syntes at det var mange.
Til højre for hovedvejen er jernbanen.
Langs med den var der vilde kirsebær.
Dem spiste vi løs af – de skulle jo ikke syltes.
Så er der den smukke gård “Sommersang”, som lå
og var smuk og mystisk dernede I en lille lund.
Storestrømsbroen kan man lige skimte øverst oppe.



Den seje fyr med cigaren bag den lille pige (min mor) det er min morfar,
og til venstre for ham står mormor.
Billedet er fra 26 September 1937 
Morfar var med til at bygge broen,
og I mange år arbejdede han med vedligeholdelse af den.
Hold dag op, som det kommer til mig, mens jeg sidder og skriver.
jeg kunne blive ved meget længere !
-men det gør jeg nu ikke, for nu skal jeg på arbejde
og I aften skal vi hygge os på Nørlunds Gæstebud.
- det bliver en dejlig dag