søndag den 29. december 2013

Julegaver

Hele December har jeg strikket dukker.

DSC09949

Jeg kan bedst lide, at give hjemmelavede gaver.
Sådan har det været siden min pure ungdom.
Der har været år, hvor jeg simpelthen ikke har haft
tid til at lave gaver, og hvor jeg så har måttet købe dem.
Men glæden ved at give de købte gaver, er intet I
sammenligning med den jeg har ved at give de
hjemmelavede.
Mens jeg laver gaven, sidder jeg og tænker
på dén som skal have den, og glæder mig til at give den.
Det har intet med økonomi at gøre, jeg lægger ofte
et pengebeløb med, men det er vigtigt for mig,
at der er en personlig gave til hver.
I år bestemte jeg, at jeg ville strikke en dukke
til hvert barnebarn under 10 år.
Den første var til Telma, som  har blå øjne
og som elsker sort.

DSC09844

Roberto skulle også have én – en drengedukke.
Den skulle have krøller, lige som Roberto, og blå øjne,
og en sweater lige som den jeg strikkede til hans far.

DSC09895

DSC09896

Jeg syntes dukken lignede tegningen af “Den Lille Prins”
men Roberto døbte den straks Nikolaj Grundtvig.
Laura skulle have en dukke med brune øjne og meget hår.

DSC09860

Maja skulle have en med blå blå øjne, for det har hun.

DSC09866

Så var der Bjørn – han er nu ikke meget for dukker,
men jeg vovede alligevel at strikke en drengedukke til ham.
Han er vild med “Lynet McQueen”, så det blev temaet .
Dukken har brune øjne og hår lige som Bjørn har.

DSC09878

Hver dukke har ejerens navn og 2013 syet på ryggen.

DSC09883

Magnus og Marius, fik hver en mus.

DSC09841

Alle dukkerne blev godt modtaget, det var meget populært,
at de var forskellige allesammen, og der er allerede indløbet ideer til nye
beklædningsgenstande. Dem laver jeg sammen med dukkeejerne, når vi er
sammen – det bliver hyggeligt.

torsdag den 17. oktober 2013

Bits

Jeg er meget begejstret for Hanne Falkenbergs design,
og har strikket flere af hendes altid gennemarbejdede modeller.
Denne gang har jeg ikke købt kittet, men lånt mig frem.
Jeg ville gerne strikke modellen I uld – eller rettere
I en silke/uld blanding.
Jeg købte nogle cones Samarkand hos Garngaragen.
De havde valgt at lade denne kvalitet udgå af deres sortiment,
og solgte garnet meget billigt, og så var jeg hurtig Winking smile
Men jeg var ikke hurtig nok, for jeg ville også have en sort,
og det fik  jeg ikke.
Hos Garnudsalg fandt jeg en kvalitet, som matcher Samarkand godt
(der er bare lidt mere silke I ) og så bestilte jeg noget af det.
Den farve jeg havde bestilt, var ikke så mørk som jeg troede,
og den viste sig slet ikke at passe , så jeg valgte I stedet at
bruge  noget Blackhill Højlandslammeuld som jeg havde I farven
“Lakrids” – og det duede.

DSC08970

Det gav en større og meget finere kontrast.

DSC08971

Jeg synes det er blevet rigtig fint med de to kvaliteter sammen.
Kanterne er også strikket med Højlandslammeuld I farven “Gollum”

DSC08972

FAKTA:
“Bits” design Hanne Falkenberg.
Garn : Samarkand og Blackhill Højlandslammeuld
P: 3.
Den færdige bluse vejer 210 gram.
Bortset fra, at jeg har brugt alternativt garn, har jeg fulgt
opskriften til punkt og prikke.
Man kan altid stole på Hanne Falkenberg, det er dejligt.
Nu vil jeg skynde mig, at sætte mine pelargonier ind,
og så vil jeg pakke mine

DSC09190

og tage

DSC09189

- og så må vi se, hvad jeg får ud af det Winking smile

mandag den 7. oktober 2013

Redy

Mit Fanø-strikketøj, var Louises fødselsdagsgave,
og den skulle helst have været færdig da jeg kom hjem tirsdag,
for da havde hun fødselsdag.
Det blev den nu ikke,
selvom jeg strikkede det bedste jeg havde lært !
Men nu er den færdig og afleveret,
Redy, som jeg så på en blog for et stykke tid siden.

DSC09045

Jeg har strikket den med 1 tråd Højlandslammeuld I farven “Gollum”
og 1 tråd Blackhill SilkMohair.
Nu ved jeg, at Gollum er en vædder – det kunne jeg selv lugte
mens jeg strikkede trøjen Winking smile
Det gør mig ikke noget, at garnet lugter af får.
Jeg har selv haft får I mange år, og jeg kan godt lide, at garnet
er så skånsomt behandlet, at man stadig kan lugte oprindelsesdyret.
Lugten forsvandt efter en omgang på uldprogram I vaskemaskinen.

DSC09072

Hurra den passede.
Modellen er beregnet til at vende vrangsiden ud.
Jeg har lavet den, så den kan bruges “på begge sider”.

DSC09073

Der er en vrangmaske I siderne, det ser meget godt ud, synes jeg.

DSC09071

Louise er glad, og så er jeg også.
Tillykke med fødselsdagen min pige .
FAKTA:
Redy: Design Ankestrich
Garn: Blackhill Højlandslammeuld og Silk Mohair fra Garnudsalg.dk
Den færdige trøje vejer 275 gram, strikket I str M.
P: 4 1/2mm.
Opskriften er på engelsk, og skrevet på en for mig ganske ny,
men egentlig meget logisk måde (da jeg først havde vænnet mig til det)
- sådan skemaagtigt.
Den er strikket oppefra og ned. 
Det er dejligt, at man kan prøve sig frem undervejs
mht længde på ærmer og bul.
Jeg er ret vild med den smukke krave, som falder pænest,
når blusen bæres rigtigt, altså med vrangsiden ud.
Fin model, som jeg godt kan finde på at bruge igen.

søndag den 6. oktober 2013

Fanø

Jeg har jo været til Strikkefestival  på Fanø,
og jeg syntes det var en dejlig oplevelse.
Vi var fire fra strikkeklubben, som havde lejet et sommerhus.
Ann og jeg tog tidligt afsted om fredagen, for at undgå for meget kø.
Vi vidste jo godt, at der ville være kø!
Det bliver der, når over 10.000 mennesker skal færges over på en lille ø
I løbet af 1 dag.
Der var sat en ekstra færge ind , og begge færger sejlede I pendulfart hele dagen,
De sejlede også væsentligt hurtigere end de plejer – sådan lidt speed-bådsagtigt Winking smile
Lørdag morgen tog vi tidligt til Sønderho Skole. Klokken 9.30 så der sådan her ud.

DSC09005

Ikke ret mange mennesker, og rig lejlighed til at få studeret de forskellige stande.

DSC09008

Gavstriks stand.
Jeg gik bagefter hen på Sønderho forsamlingshus, hvor der også var god plads til at kigge og røre.
Senere på dagen vendte jeg tilbage, og da så det ganske anderledes ud. Folk blev
lukket ind efterhånden som andre gik ud, og der var kø udenfor.
Lørdag aften var der festmiddag I Fanøhallen, hvor vi blev bespist og underholdt
og fik hilst på og snakket med andre strikkere. Det var et fantastisk skue, med alle de
varationer af skønt strik.

DSC09014

Jeg tog først hjem om tirsdagen, og fik derfor oplevet Fanø uden 10.000 strikkere.
Vi fik besøg af en fasankok, og kørte og gik en tur ved stranden – fantastisk strand!

DSC09022

Der var folk som ledte efter rav I tangen. Vi kiggede også, men fandt intet.

DSC09023

Jeg kørte hjem tirsdag formiddag, Ann blev I huset resten af ugen.
Tak Ann, for nogle dejlige dage på Fanø.
Jeg vil gerne til Fanø igen Smile

søndag den 8. september 2013

Nyt legetøj

Jeg har købt mig en lace-slæde til strikkemaskinen.
Den er købt på E-bay, den kommer fra Canada,
og den kostede 2.500 kr alt iberegnet.
Det er billigt I forhold til de priser jeg ellers har fået,
så jeg er glad og tilfreds.

DSC08935

Så er det jo altid spændende, om man kan få skidtet til at virke.
Det er faktisk gået forbløffende smertefrit,
og jeg har lavet en masse strikkeprøver – nogen store nogen.
Jeg havde noget maskingarn liggende fra dengang jeg gik
på Støvring Højskole!!
– det var I 1970 Winking smile
Der er mere kunststof i, end jeg plejer at bruge,
men nu er det omsat til lace- tørklæder.

DSC08925 (1)

Her prøver Louise det,
og så er det jo straks meget pænere.

DSC08920

Jeg skulle lige se, om jeg kunne strikke lace med
Blackhill silke/uld fra Garnudsalg.
Det gik rigtig godt – ingen knækkede tråde dér.

DSC08953

DSC08955

Sjalet er strikket på spænding 5,2 på Silver Reed.
Så skulle jeg lige se, om jeg kunne strikke et helt sjal.
- og det ku´jeg skisme Smile

DSC08946

DSC08950

Jeg startede med 3 masker helt ude I venstre side , og tog så en maske ud,
på hver anden omgang til der ikke var flere nåle – dvs 200 masker
– og så den anden vej – tage ind til der er 3 masker tilbage.
Det tog bestemt ikke særligt lang tid, og jeg fik prøvet
forskellige variationer af mønsteret af.
Det tog til gengæld rigtig lang tid, at strikke kanten,
men jeg syntes en retstrikket kant ville være pænest,
og min maskine kan ikke strikke ret,
så det er håndstrik, og det kan jeg jo også godt lide.
FAKTA: Gråt sjal strikket på Silver reed 840.
Sp: 6,2
Garn: Supersoft fra Garnudsalg
Det færdige sjal vejer 200gram.
Nå, men jeg må ned og lege videre Winking smile

onsdag den 21. august 2013

Masai–opskrift

Da vi sidst mødtes I strikkeklubben,
havde jeg en strikbluse på, som alle troede
jeg selv havde strikket.
Det havde jeg nu ikke.
Den er købt, og det er mange år siden – mindst 10 år!
Den er strikket I et garn, som består af
71% silke, 19% hør og 13%bomuld.

DSC08845

Al den interesse,fik mig på ideen, at strikke en tilsvarende selv.
Den er nu færdig,
jeg har brugt den I en uge,
og jeg er rigtig glad for den.

DSC08852

Jeg har det jo med at falde for billige men gode restgarner.
Efter adskillige strikkeprøver, fandt jeg frem til noget
SoftWoolSilk, som jeg engang fandt I en kurv I Års.
Der var 6 nøgler, og det turde jeg godt satse på, var nok.
Strikkefasthed I glatstrikning på p. nr 6 var 17 m/10cm.
Da jeg havde brugt 1 nøgle a 50 gram, målte strikketøjet
26 cm ( 98 masker), og der vidste jeg så, at der var garn nok Winking smile
Jeg har aldrig skrevet en opskrift før,
og der er garanteret noget jeg har glemt at skrive,
men her kommer mit bud.
RYG:
Slå 98 masker op på p. 5.
(Løft 1. maske vrang af med tråden foran arbejdet, strik næste maske ret)  X 2
strik ret til de sidste 4 masker
(Løft 1 maske vrang af med tråden foran arbejdet, strik næste maske ret) X 2
De to paranteser gentages på alle pinde 2 gange, altså over 4 masker.
Det er det man kalder en dobbeltstrikket kant.
Strik 14 pinde.
Saml 96 masker op I opslagskanten,
og strik fra retsiden disse masker sammen med maskerne på pinden
med pind nr 6.
Første og sidste maske strikkes alene.
Strik 13 rækker, stadig med dobbeltstrikket kant.
Så er slidsen færdig, og du fortsætter lige op UDEN dobbeltkanten.
Strik til arbejdet måler32 cm.
Fortsæt , men nu med dobbeltstrikket kant igen (ærmegab).
Strik til ærmegabet måler 20 cm.
Tag ind til skulder 8 masker I hver side 3 gange.
Sæt de resterende 50 masker på en pind.
FOR:
Strikkes præcis som ryggen.
Når du er nået til halsen,
sættes maskerne fra for og bagstykke på en rundpind nr 5
og der strikkes 18 omgange.
Saml 50 masker op fra halsens begyndelse og strik sammen
samtidig med at du lukker maskerne af.
Sy sider og skuldre sammen.
Færdige mål, jeg vil mene det er en L – XL
L:58cm
H:60cm

DSC08854

Slids.

DSC08853

Ærmegab.
-------------
Garnet jeg brugte var SoftWoolSilk fra Gepard
50gr/175m      65% merino – 35% silke
Jeg brugte 230 gram I alt.
Jeg strikkede haldudskæringen større end på den oprindelige model,
for jeg har har altid syntes den var irriterende stram.
De dobbeltstrikkede kanter får trøjen til at holde faconen,
også efter flere dages brug.
Nå, jeg ville egentlig bare have sendt det her til strikkeklubben,
men nu ligger den her på bloggen til fri afbenyttelse.
Hvis der er spørgsmål, skal jeg gerne svare – hvis jeg kan,
og har jeg glemt noget, vil jeg selvfølgelig gerne have det at vide.
God fornøjelse Smile

onsdag den 14. august 2013

Nille

Jeg kunne slet ikke finde på andet
end at strikke sjaler her I sommer.
Det er der jo ikke noget I vejen med,
men den dér følelse af, at der slet ikke
er noget man rigtig gerne vil strikke
- den er altså helt uhyggelig!
Heldigvis fik jeg inspiration fra uventet side,
og det blev I første omgang til Nille:

DSC08827

Man ser det straks

DSC08822

Der er en fejl.
Jeg opdagede det først, da trøjen var helt færdig!!
Jeg kunne jo fjerne den overflødige række,
og så sy sammen med maskesting.
Men det gør mig egentlig ikke noget,
så det lader jeg vist bare være med.

DSC08825

FAKTA:
Opskrift: Else Schjellerup – som sædvanlig lige at gå til.
Garn: Mørk blå: hør/silke/uld fra Colourmart (et usædvanlig lækkert garn)
         Lys blå: Hør/bomuld fra Garnudsalg.dk
P: 3
Ændringer: Ja, jeg kiggede ud af vinduet, og tænkte,
at det nok ville være klogt, at strikke lidt ærme på
-uanset om vi vil elller ej, så er efteråret jo lige om hjørnet.
Tilfreds eller ej: Det er en rigtig sød model,
og jeg er meget tilfreds med den.

søndag den 11. august 2013

Uge 33. 2013

Hvert år siden 2003,
har der været afholdt kunstudstilling
kaldet “uge 33” I Det Røde Pakhus
på havnen I Hobro.
I år er det så 10énde gang,
og her er en del af programmet.

DSC08565

DSC08566DSC08567

  DSC08568DSC08569

  DSC08570
DSC08571

Vi gik en tur derhen ,
der burde være noget af interesse for en fiberfan.
Det vrimlede med interessant strik –
- blandt publikum altså !
Jeg havde glædet mig, til at se udstilling med 2 x Isager,
og Lotte Kjær  og Else Høgh og …
men jeg er vist kommet så meget ind I denne strikverden,
så der skal mere til, for at leve op til mine forventninger.
Det er imponerende  så mange dygtige udstillere
det er lykkedes at få samlet
men pladsen er jo begrænset.
Alligevel synes jeg bestemt udstillingen er et besøg værd.
Der er gratis adgang.
På vej hjem kom vi forbi denne charmetrold

DSC08802