søndag den 29. december 2013

Julegaver

Hele December har jeg strikket dukker.

DSC09949

Jeg kan bedst lide, at give hjemmelavede gaver.
Sådan har det været siden min pure ungdom.
Der har været år, hvor jeg simpelthen ikke har haft
tid til at lave gaver, og hvor jeg så har måttet købe dem.
Men glæden ved at give de købte gaver, er intet I
sammenligning med den jeg har ved at give de
hjemmelavede.
Mens jeg laver gaven, sidder jeg og tænker
på dén som skal have den, og glæder mig til at give den.
Det har intet med økonomi at gøre, jeg lægger ofte
et pengebeløb med, men det er vigtigt for mig,
at der er en personlig gave til hver.
I år bestemte jeg, at jeg ville strikke en dukke
til hvert barnebarn under 10 år.
Den første var til Telma, som  har blå øjne
og som elsker sort.

DSC09844

Roberto skulle også have én – en drengedukke.
Den skulle have krøller, lige som Roberto, og blå øjne,
og en sweater lige som den jeg strikkede til hans far.

DSC09895

DSC09896

Jeg syntes dukken lignede tegningen af “Den Lille Prins”
men Roberto døbte den straks Nikolaj Grundtvig.
Laura skulle have en dukke med brune øjne og meget hår.

DSC09860

Maja skulle have en med blå blå øjne, for det har hun.

DSC09866

Så var der Bjørn – han er nu ikke meget for dukker,
men jeg vovede alligevel at strikke en drengedukke til ham.
Han er vild med “Lynet McQueen”, så det blev temaet .
Dukken har brune øjne og hår lige som Bjørn har.

DSC09878

Hver dukke har ejerens navn og 2013 syet på ryggen.

DSC09883

Magnus og Marius, fik hver en mus.

DSC09841

Alle dukkerne blev godt modtaget, det var meget populært,
at de var forskellige allesammen, og der er allerede indløbet ideer til nye
beklædningsgenstande. Dem laver jeg sammen med dukkeejerne, når vi er
sammen – det bliver hyggeligt.

16 kommentarer:

  1. De er simpelthen så søde alle sammen. Jeg kan godt forstå, at de blev godt modtaget af børnebørnene. Og hjemmelavede gaver er dejlige - også at lave. Mine børnebørn kan blive glade for noget så kedeligt, som et par hjemmestrikkede strømper :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan huske, at jeg som barn blev lidt skuffet over bløde gaver. Mine børnebørn har det bestemt ikke lige sådan, de får så også rigeligt af den anden slags gaver ;-)

      Slet
  2. Nøj hvor er de bare så flotte alle dukkerne,og dejligt der er tænkt en tanke bag hver eneste af dem,det er et stort arbejde at strikke og montere dem,så er det bare ekstra dejligt når de bliver godt modtaget :))

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har taget sin tid, men det har været sjovt og dejligt at give dem hver især personlighed.

      Slet
  3. Hatten af for de fine dukker, tankerne bag og udførelsen af dem. De er bare knuselskelige!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det føles helt tomt, nu hvor de alle er rejst hjemmefra;-)

      Slet
  4. Hvor er de bare flotte dine dukker. Kan sagtens forstå, hvorfor du gerne vi give noget personligt. Jeg deler helt den glæde.

    SvarSlet
    Svar
    1. De har været så sjove at strikke, og jeg glæder mig til at lave mere tøj til dem.

      Slet
  5. Imponerende er det ord, der lige falder mig ind. Tænk at lave så mange dukker med hver sit udtryk og "personlighed". Det er nogle pragtfulde gaver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg var, må jeg indrømme, lidt nervøs for, om det nu var ok med strikkedukker i stedet for Barbie, eller hvad de nu hedder nu om dage, men det kunne jeg have sparet mig. De faldt virkelig i god jord.

      Slet
  6. Hej Mona! Hvor er de fine. De må have brag lykke under træet. Har nydt det fine juletræ af lys hver gang jegvhar været på strandvej. Godt nytår.
    Anni

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gjorde de bestemt. Vi nyder også træet heroppe fra overetagen

      Slet
  7. Hvor er dine dukker bare fantastiske ! og en super personlig gave, som de aldrig glemmer. God idé´át sætte navn og årstal på ryggen - den bliver et klenodie. Og musene er også rigtig søde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Nu går jeg og glæder mig til at høre, hvilke navne de får.

      Slet
  8. Hvor der de simpelthen bare skønne hver og en. Jeg "faldt" over din fine blog da jeg googlede Isager Kashmir cardiganen, som jeg også er i gang med, og som driller mig lidt ift. opskriften (tror der er fejl, men det er vist ikke noget nyt med isager:-)) - Sikke nogle fine ting du laver.
    God sommer hilsen
    Helle Sandby

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Helle. Ja Isager kan godt drille :-) God sommer til dig også.

      Slet