tirsdag den 27. marts 2012

En heldig kartoffel


Nu kunne man jo godt tro, at det er sådan én jeg mener





























Den står sammen med sine venner nede I min ny-rene udestue,
og om kort tid bliver den lagt I dejlig muldjord I en spand, så den kan vokse og udvikle små
nye kartofler, som vil blive nydt med andagt, fordi de er fine og hjemmeavlede og få.
Jeg laver ti kartoffelplanter fordi det er sjovt, at have tidlige kartofler af egen avl.
Når de er spist, køber vi kartofler hos en kartoffel-woman, som er rigtig god til det dér
med kartofler, og som har mange flere.
MEN – det er slet ikke dén det handler om.
Det er mig der er den heldige kartoffel I den her historie.
Jeg har nemlig vundet en fødselsdagsgave!!
Det er ikke mig der har fødseldag.
Næ, det er “Strikkeentusiasten” som fyldte 2 år, og som ville fejre det ved at give garn til
en heldig én!
-og så var det lige mig !! – Tusind tak!




















I dag kom der så en pakke med smukt indpakket garn

I forskellige grønne nuancer, som jeg havde ønsket.




















Dejligt blødt bomuld/uld sommergarn.
Jeg glæder mig til at strikke af det –
TAK Jane

mandag den 26. marts 2012

Mere “Bredbånd”


Så fik Laura sin “Bredbånd”
Jeg har lavet en regel, den har fungeret I et årstid nu.
Jeg strikker glad og meget gerne til børn, børnebørn, svigersønner og –døtre.
Før kunne jeg godt finde på, at sende det færdige produkt til modtageren og så bede dem tage et billede og sende det til mig, så jeg kan se, hvordan mit arbejde gør sig.
Det blev noget værre juks, for at sige det rent ud, hvis det da overhovedet blev til noget.
Billeder af halve børn og striktøj, som  slet ikke kom til sin ret, taget med et kamera på laveste opløsning.
Retfærdigvis skal siges, at der også kom nogle rigtig gode billeder ind imellem, men det var alt for ustabilt.
Nu er reglen, at det hører med til at få hjemmestrik af mig, at man lader sig fotografere I det.
“Hvorfor det?” sagde Laura
- og så fortalte jeg hende, at det tager lang tid at strikke sådan en bluse, at jeg skal lave hver eneste maske der er på den og at jeg godt kan lide, en gang imellem at sidde og kigge på billederne af det jeg har strikket.
-og at jeg synes mit strikketøj er allerpænest med nogen indeni!!
Det kunne hun sagtens forstå, og hun var også passende imponeret over alle de masker.
Så her er billeder af Laura og “Bredbånd” taget på min, nu helt rene og fine terrasse, og I min, nu helt rene og fine, udestue (det var week-endens projekt).
































Her med sort tyl-nederdel på.
































Den sidder rigtig godt på hende, synes jeg.
































Tak, søde Laura.
Du er god til at stå model.
“Bredbånd” fra Gejlsk (tidligere omtalt)
Størrelse 8 år.

onsdag den 21. marts 2012

Den lille anemone


Hvad var det dog, der

skete?

Mit vinterfrosne hjertes kvarts

må smelte ved at se det

den første dag i marts.

Hvad gennembrød den sorte jord

og gav den med sit sølvblå flor

et stænk af himlens tone?

Den lille anemone,

jeg planted dér i fjor.





 



 

 

 





 På Lolland jeg den hented,

et kærtegn fra min fødeø.

Så gik jeg her og vented

og tænkte: »Den må dø;

den savner jo sit skovkvarter,

sin lune luft, sit fede ler;

i denne fjendske zone

forgår min anemone;

jeg ser den aldrig mer«.


Nu står den der og nikker

så sejersæl i Jyllands grus

ukuelig og sikker

trods ensomhed og gus,

som om alverdens modgang her

har givet den et større værd,

en lille amazone

og dog min anemone

som søens bølge skær.




 

 









Hvad var det dog, der skete?

Mit hjerte koldt og hårdt som kvarts

det smelter ved at se det

den første dag i marts.

Jeg tænkte: »Evigt skiltes ad

min sjæl og glæden«. da jeg sad

i vint'rens grumme done.

Nu gør min anemone

mit hjerte atter glad.


For denne rene farve

den er mig som en vårens dåb,

den la'r mig nyfødt arve

en evighed af håb.

Så bøjer jeg mig da mod jord

og stryger ømt dit silkeflor,

en flig af nådens trone.

Du lille anemone,

hvor er din skaber stor!

Kaj Munk 1943

Jeg har skrevet om anemonen tidligere,
men nu har jeg fået en meget bedre linse til mit kamera,
så den skulle lige luftes.

 

 

 

tirsdag den 20. marts 2012

Bredbånd


Så er Lauras “Bredbånd” færdig.



















Jeg synes den er helt vildt sød, den dér “snydesnoning”, som Bente Gejl kalder den et sted.

Den er sjov at strikke. Man kan lave snoningerne over det antal rækker man har lyst til.

Her er de lavet over seks rækker.

Jeg har prøvet at lave den over to rækker, det ser også sødt ud.

Man starter med snoningsbåndet, og samler derefter maskerne til skød og bul op.





















Jeg var lige lidt for hurtig og læste ikke hele opskriften igennnem først.

Da jeg havde strikket et godt stykke på skødet, og der var ved at være det antal striber der skulle være, syntes jeg jo godt nok det så lidt kort ud.

Det var det også, for jeg havde overset, at hver stribe går over fire pinde og ikke to.

Jeg fortsatte nu med de to-pindede striber og gangede med to, og jeg er tilfreds med resultatet.
































-og der er selvfølgelig syet mærke i.

Nu glæder jeg mig til, at Laura kommer, så jeg kan tage nogle billeder med hende indeni.

FAKTA:
Opskrift: “Bredbånd” fra Gejlsk
Strikket på p.2 1/2.
Garn: Gejlsk bomuld/uld, der er brugt ca 200 gram.
Knapper:Knapart fra “Se Giraffen” I Hobro



mandag den 19. marts 2012

Mandagsglæde


Det er det, når jeg går ned I udestuen og kigger på mine kameliaer.
Nu står de I fuldt flor allesammen.
Det er sådan nogle smukke blomster, synes jeg
-og så er man jo nem at glæde på denne årstid.
Desværre er der ikke nogen af dem der dufter.
Der findes én, ja, der findes flere, med duft.
Den jeg har ledt efter hedder Camilia Sinensis.
Jeg fandt frøene, men dem havde jeg nu ikke synderligt held med:-)
Men jeg leder videre, og imens nyder jeg dem jeg har.

































































































Rigtig god mandag til dig!!

lørdag den 17. marts 2012

Så blev der hvidt igen.


Jeg har nemlig malet stuen og køkkenet og badeværelset
-lofter og vægge.
Da vi I sin tid købte huset , satte vi det I stand fra kælder til kvist.
Det var muligt, fordi vi købte det før vi havde fået solgt vores gamle hus.
Der blev gået grundigt til værks, alt tapet blev dampet af og sætningsrevner pudset op, der var mange og de var store, for huset er bygget på en skrænt.
Der blev tapetseret med væv, som efterfølgende blev spartlet op, så væggene så pudsede ud.
Derefter blev der malet to gange – lofter og vægge – I hele huset
-og det var mig der gjorde det .
Jeg har I nogle år gået og kigget på de dér vægge, som til min store forbitrelse, allerede trængte til maling igen – jeg syntes jo lige jeg havde gjort det!!
Men tiden er løbet er den
– jeg syntes vi havde boet her ca 5 år
men vi har boet her I 8 år, så det var nok slet ikke så urimeligt, at der skulle males.
Thorkild har lige været på kongres I nogle dage, og så benyttede jeg lejligheden til at male uden at blive forstyrret.



























Stuen før, bemærk de mørke hjørner – det er brændeovnens skyld!!































Stuen efter.
Det tog fire dage.

Det er jo ikke det at male der tager tid, men afdækning og møbler der skal flyttes - dét tager tid!!
Jeg er tilfreds med mit arbejde, og nyder min hvide stue - og køkken - og badeværelse.
Men nu ser de andre rum jo lige pludselig også mørke ud !!















































.

fredag den 2. marts 2012

Forårs-Frederik.



Ja, det plejer jo at være Sigfred Pedersens afdeling, men det kom lige til mig!!
Nu har Frederik været hjemme i 2 måneder, efter at have været forsvundet i 2 år og 3 måneder.
Han har fået flere ormekure, har fået renset ører og er blevet kureret for øremider.
Han har næsten tabt al sin pels, som i øvrigt var blevet helt brun.
Han har fået nulret ører og hale, så blodcirkulationen nu er vendt tilbage.
Det var på høje tid han blev fundet, han havde ikke klaret 14 dage mere.
Men nu spirer det og gror – også på Frederik.






























En ny fin pels dukker op, og han skal nok genvinde fordums storhed, selvom han jo er en halvgammel fyr – 12 år.
Han er meget glad for at være hjemme igen, og forsømmer ingen lejlighed til at fortælle det – selv om natten!!
I nat vågnede jeg ved, at han hoppede op i sengen til mig!! mens han spandt helt vildt meget.
Det har jeg  godt nok aldrig oplevet før.
Det var da meget hyggeligt, men det behøver nu ikke at blive en vane Frederik!
Her er han fotograferet da jeg havde hentet ham – kun skind og ben – uha!