Jeg kan bedst lide, at give hjemmelavede gaver.
Sådan har det været siden min pure ungdom.
Der har været år, hvor jeg simpelthen ikke har haft
tid til at lave gaver, og hvor jeg så har måttet købe dem.
Men glæden ved at give de købte gaver, er intet I
sammenligning med den jeg har ved at give de
hjemmelavede.
Mens jeg laver gaven, sidder jeg og tænker
på dén som skal have den, og glæder mig til at give den.
Det har intet med økonomi at gøre, jeg lægger ofte
et pengebeløb med, men det er vigtigt for mig,
at der er en personlig gave til hver.
I år bestemte jeg, at jeg ville strikke en dukke
til hvert barnebarn under 10 år.
Den første var til Telma, som har blå øjne
og som elsker sort.
Roberto skulle også have én – en drengedukke.
Den skulle have krøller, lige som Roberto, og blå øjne,
og en sweater lige som den jeg strikkede til hans far.
Jeg syntes dukken lignede tegningen af “Den Lille Prins”
men Roberto døbte den straks Nikolaj Grundtvig.
Laura skulle have en dukke med brune øjne og meget hår.
Maja skulle have en med blå blå øjne, for det har hun.
Så var der Bjørn – han er nu ikke meget for dukker,
men jeg vovede alligevel at strikke en drengedukke til ham.
Han er vild med “Lynet McQueen”, så det blev temaet .
Dukken har brune øjne og hår lige som Bjørn har.
Hver dukke har ejerens navn og 2013 syet på ryggen.
Magnus og Marius, fik hver en mus.
Alle dukkerne blev godt modtaget, det var meget populært,
at de var forskellige allesammen, og der er allerede indløbet ideer til nye
beklædningsgenstande. Dem laver jeg sammen med dukkeejerne, når vi er
sammen – det bliver hyggeligt.
