Det er meget mærkeligt, men det passer,
- det kan jeg se, når jeg ser mig I spejlet
-men når jeg bare sådan går rundt
så har jeg ingen bestemt alder.
Nogengange er jeg 10 år,
og nogengange er jeg 25
– det skifter sådan lidt efter omstændighederne.
I 1949 blev jeg født I dettte hus I Orehoved
på Falster hos min mormor og morfar.
Moreltræet stod I fuldt flor
Her er vi I 1954 på besøg.
Mens min mor endnu havde noget syn tilbage,
malede hun dette billede til mig
Jeg er meget glad for det, og det hænger I “mit rum”,
så jeg kan se det, når jeg sidder ved strikkemaskinen.
Hun har fået alt det med, som jeg husker fra mine mange
sommerferier derovre (for vi flyttede jo til Sønderjylland)
Der er Pallevejen dér til venstre, dér lærte jeg at cykle.
Der er moreltræet. Mormor var en ørn til at sylte,
og hendes syltede moreller – jeg har endnu ikke mødt deres lige !
-og bag ved dét – blommetræet,
som morfar engang lavede til et banantræ
– en morgen vi kom derud, hang det fuldt af bananer !
han havde været oppe og klatre. der var nok 6 eller syv,
men vi syntes at det var mange.
Til højre for hovedvejen er jernbanen.
Langs med den var der vilde kirsebær.
Dem spiste vi løs af – de skulle jo ikke syltes.
Så er der den smukke gård “Sommersang”, som lå
og var smuk og mystisk dernede I en lille lund.
Storestrømsbroen kan man lige skimte øverst oppe.
Den seje fyr med cigaren bag den lille pige (min mor) det er min morfar,
og til venstre for ham står mormor.
Billedet er fra 26 September 1937
Morfar var med til at bygge broen,
og I mange år arbejdede han med vedligeholdelse af den.
Hold dag op, som det kommer til mig, mens jeg sidder og skriver.
jeg kunne blive ved meget længere !
-men det gør jeg nu ikke, for nu skal jeg på arbejde
og I aften skal vi hygge os på Nørlunds Gæstebud.
- det bliver en dejlig dag
