I dag bliver jeg 64 år gammel.
Det er meget mærkeligt, men det passer,
- det kan jeg se, når jeg ser mig I spejlet
-men når jeg bare sådan går rundt
så har jeg ingen bestemt alder.
Nogengange er jeg 10 år,
og nogengange er jeg 25
– det skifter sådan lidt efter omstændighederne.
I 1949 blev jeg født I dettte hus I Orehoved
på Falster hos min mormor og morfar.
Moreltræet stod I fuldt flor
Her er vi I 1954 på besøg.
Mens min mor endnu havde noget syn tilbage,
malede hun dette billede til mig
Jeg er meget glad for det, og det hænger I “mit rum”,
så jeg kan se det, når jeg sidder ved strikkemaskinen.
Hun har fået alt det med, som jeg husker fra mine mange
sommerferier derovre (for vi flyttede jo til Sønderjylland)
Der er Pallevejen dér til venstre, dér lærte jeg at cykle.
Der er moreltræet. Mormor var en ørn til at sylte,
og hendes syltede moreller – jeg har endnu ikke mødt deres lige !
-og bag ved dét – blommetræet,
som morfar engang lavede til et banantræ
– en morgen vi kom derud, hang det fuldt af bananer !
han havde været oppe og klatre. der var nok 6 eller syv,
men vi syntes at det var mange.
Til højre for hovedvejen er jernbanen.
Langs med den var der vilde kirsebær.
Dem spiste vi løs af – de skulle jo ikke syltes.
Så er der den smukke gård “Sommersang”, som lå
og var smuk og mystisk dernede I en lille lund.
Storestrømsbroen kan man lige skimte øverst oppe.
Den seje fyr med cigaren bag den lille pige (min mor) det er min morfar,
og til venstre for ham står mormor.
Billedet er fra 26 September 1937
Morfar var med til at bygge broen,
og I mange år arbejdede han med vedligeholdelse af den.
Hold dag op, som det kommer til mig, mens jeg sidder og skriver.
jeg kunne blive ved meget længere !
-men det gør jeg nu ikke, for nu skal jeg på arbejde
og I aften skal vi hygge os på Nørlunds Gæstebud.
- det bliver en dejlig dag
Hej Mona
SvarSletHjertelig tillykke med fødselsdagen.
Hvor jeg dog genkender dette med alderen og spejlet. Jeg bliver ofte forbavset, når jeg ser den midaldrende kvinde i spejlet, for er det virkelig mig, der er blevet så gammel? - Det er det jo, når jeg ser på dåbsattesten og min "memory lane"!
Ønsker dig en rigtig god dag.
Tak Janne. Ja, jeg undrer mig stedse over at det er sådan - men det er nu dejligt nok:-)
SletStort tillykke med dagen Mona og tak for turen tilbage i barndommensgade.
SvarSletTak skal du have Ulla - og velkommen her.
SletHjertelig tillykke med dagen, og ja vi har mange aldre i os :-)
SvarSletTak Lene - ja vi har så - heldigvis, for vi har jo brug for dem alle.
SletTøløgge, tøløgge gode veninde.
SvarSletJeg undrer mig ofte over, at min mor viser sig i spejlet, når jeg går forbi det ;-). Hun døde 60 år gammel, så det er i den - min - alder, jeg husker hende. Indvendigt er jeg mellem 17 og 40 - aldrig ældre.
Jeg håber, du får en skøn dag, men det er der vist ingen tvivl om, hvis I skal på Nørlund.
Sikken vidunderlig historie og et skønt billede.
Bare fortæl videre - det er rigtigt hyggeligt, at høre om.
Tak Ann:-) Nej, jeg er vist heller aldrig ældre end 40 indeni - til gengæld bevæger jeg mig vist længere tilbage i den anden ende - af og til ;-))
SletTillykke med dagen, og med livet. Dejlig beskrivelse af hvordan alder føles, eller nærmere ikke føles.
SvarSletHåber at du får noget super godt mad i aften.
Tak Sigrid - det var dejlig mad og vin, og det har været en dejlig dag :-)
SletStort tillykke med fødselsdagen, sikke en hyggelig minde gennemgang, jeg er også vokset op med verdens største moreltræ, Uhh de smagte godt. Rigtig god aften til dig, nyd den uanset hvad tallet for alder siger
SvarSletTak Gitte :-) Jeg må sige at jeg bliver bedre og bedre til at nyde det jo ældre jeg bliver - se det er jo en rigtig god ting :-) )
SletStort tillykke med forleden, Mona! Og tak for en dejlig tur ned af Memory Lane ;-)
SvarSletAlder er altså en underlig udvendig ting. Selvfølgelig opstår der nogle begrænsninger med årene. Jeg er blevet 62 og det kan da godt mærkes i kroppen, men indeni har jeg ingen alder og kan begejstres og nyde som i mine meget unge år. Til gengæld synes jeg min oplevelse af livet bliver mere nuanceret og rigere - og det er jo en stor gave!
Rigtig hjertelig tillykke. Jeg håber du fik en rigtig dejlig dag.
SvarSletSkønt med så mange gode minder.