Helt fra bunden - næsten.

Lige nu, sidder jeg og strikker på "en halsklud". Mønsteret hedder Woodland, og jeg har downloadet det ovre hos Anne.
Garnet, det har jeg selv lavet. Det vil sige, jeg har ikke klippet fåret, og jeg har heller ikke selv kartet ulden. Ulden købte jeg på uldfestival i Saltum. Det er en merino/silke-blanding.
I sommeren 2008, som var dejlig og varm, sad jeg ude på terrassen og spandt garnet på min elektriske rok, som Thorkild engang lavede til mig.

Jeg spandt i mange år mit garn på denne rok, som blev købt antikvarisk.

 Det gik nogenlunde, men det var hårdt for benene/fødderne, at sidde dér i mange timer og "rokke".
Min julegave i 1983, var en elektrisk rok, som Thorkild havde udtænkt. Drivkraften - en gammel symaskinemotor!! - Singer!!- of cause.

 













Det fungerede godt. Men der var en stor ulempe - det er en maskine, og den larmer - på en ikke særligt hyggelig måde. Derfor har jeg ikke brugt den særligt meget.
Men den fandt jeg frem dér i sommeren 2008, og så spandt jeg ellers en masse garn - godt og skidt. Det "skidte" røg i skraldespanden i et sjældent og kort øjeblik af klarsyn. Det gode, det er dét jeg sidder og strikker med nu.

Jeg tager det i små bidder, for jeg er ikke ret god til at huske mønsterrapporter.

Høns.

Jeg har ikke mange høns at lukke ud!!
Men jeg får af og til besøg ved foderbrættet af dem her.

Kokken og hønen er der aldrig samtidig. Prøv at se solsorten. Den plejer rasende, at jage alt væk, men her kommer den alligevel til kort.


.

Ordnung muss sein.

Jeg har fået et nyt arbejdsbord. Det er et hæve-sænkebord, og det er så stort, at jeg både kan have strikke- og symaskine stående på det.

Jeg havde en sovesofa stående dér under vinduet. Den er blevet forvist. I stedet har jeg sat en stol, som måske engang bliver afløst af en blød hyggestol, som kan forvandles til soveplads, hvis det er nødvendigt. Foreløbig er det sådan her, og det er jeg meget glad for. Rummet er blevet mere let, samtidig med at jeg har fået bedre arbejdsvilkår. Der er også blevet sat hylder op, så strikkemaskinene er nem at få fat i.

Alt det, har Thorkild lavet til mig - af kærlighed - tak!!
- og hvis jeg køber mere garn, så er det ikke af mangel!!!!

Lille Slyngel - igen-igen!

Så fik Telma prøvet den Lille Slyngel, og jeg er tilfreds med resultatet. Det var bare et hurtigt "prøv" lige midt i  Majas fødselsdag, men det går nok. Jeg skal også have syet mærke i. Jeg ville så gerne sy et af de nye mærker i, men de er ikke kommet endnu - trippe-trippe!!

Ærmegabene er blevet fine , synes jeg. Telma og hendes mor, er også tilfredse, og så er alt jo såre godt.

Iskoldt vand

Jeg har 1.parket til Mariager Fjord.
I sidste uge, da det sneede, så der sådan ud

Det var nærmest sådan noget "grød". Det kunne i alt fald ikke gås på, heller ikke af svanerne.
Nu har der imidlertid været nattefrost i et par dage, så nu ser det sådan ud:

Det må være hårdt for fuglene nu, hvor det hele er frosset til igen, nu var de jo lige vågnet. Mon ikke der skal fodres hvis det bliver ved længe endnu?

Lille Slyngel.

Jeg er ved at strikke kjole til Telma.Lille Slyngel syntes jeg lige var passende til hende, og det syntes hun også selv. Jeg havde forskellige farver af Geilsk Tynd uld på lageret. Telma valgte det røde garn.

Kjolen er her næsten færdig. Telma var på besøg, og hun prøvede den, desværre fik jeg ret i mine anelser, nemlig at ærmegabene var alt for store.

.
Jeg har nu syet ærmerne mindre, så der på forsiden af kjolen er 6 felter på bærestykket, i stedet for fire.Det var det vi målte os til, da Telma var her. På ryggen er der stadig fire, som i opskriften

I dag skal kjolen prøves på Telma igen, det er jeg spændt på

Jeg har fulgt opskriften, bortset fra længden på kjolen. Da vi prøvede den, syntes vi det blev for langt med de 53 cm, det blev 45cm i stedet.Bortset fra dét med ærmegabene, som jeg er sikker på, vil være et problem for de allerfleste, så synes jeg det er en rigtig sød og vaks model. Når Telma får den kommer der et billede af kjole med indhold.
Ang. foto. Farven passer godt. Jeg har lagt et hvidt lagen under, så kan kameraet bedre finde ud af det med farven. Det har jeg lært ovre hos Ann. Der er meget mere at lære derovre, men jeg tager det i små bidder.

Hvad sker der?

Jo, jeg er ved at rydde op i strikkekurven.Det mest interessante er,når jeg trevler noget op

Så bliver deres øjne så store som tekopper.

Astrid, Anastasia og jeg, har bestemt en stor fælles interesse - garn.

- Vi bruger det bare forskelligt.!