Strikkeklub

Vi har lige mødtes i vores lille strikkeklub.

Denne gang lagde Fatima hus til.

Fatima kommer fra Bosnien, og hun serverede Bosniske specialiteter for os – meget spændende.
Der var kød og kartoffel-pirogger, en umanerligt lækker hindbærkage, og så var der altså en slags småkager som hed – ja altså, jeg synes bestemt Fatima sagde de hed Lokum???

Det afskrækkede os nu ikke, og de smagte dejligt.
De ligger helt ude i højre side af billedet.

Helen og Fatima er ved at finde ud af, hvor der skal states på farveskiftegarnet, for at få ens strømper – det er jeg nu tit blevet snydt af, selv om jeg gjorde mig umage!!

Ann skal snart være farmor og strikker et meget smukt barnevognstæppe, som senere kan bruges som sjal – genial idé!

Jeg synes det er så hyggeligt at mødes i strikkeklub. Det er ikke så tit og det er heller ikke så længe, men man får lige lidt input og ny inspiration, og så synes jeg det er sjovt at være sammen med nogle mennesker bare fordi de kan lide at strikke.


Nå, nu kan jeg pludselig ikke svare på kommentarerne på min egen  blog!!
Hvad mon der sker derude?

S.I.F.S nr 3

Så kom der tommel og pynt på lufferne
Jeg har strikket den ene vante med mine dejlige strømpepinde af rosentræ.
Den anden er strikket på en lang rundpind og med "Magic loop".
Jeg ville se, hvad der var nemmest, og jeg kom jo, ikke særligt overraskende, frem til, at det var den "gamle" metode, der var nemmest.
Jeg har brugt "magic loop" i mange år - længe før det kom til at hedde sådan. Den er fremragende til ærmer og strømper og lignende.
 Men når vi kommer til mønsterstrik, som her, så kan jeg ikke få det til at virke uden en masse fumleri, og der er der jo ikke noget ved!!

Der er nu ikke væsentlig forskel på vanterne, selv om jeg har brugt to forskellige metoder.
Jeg har dekoreret med perler og "Franske knuder".
Jeg synes de er søde, lufferne, og nu skal jeg se, om jeg kan finde noget egnet foer til dem. Det skal ikke være særligt tykt, for mønsteret gør, at lufferne er dejligt varme.
Måske kunne man lave en hue i samme stil? - det ville være rigtig sødt, synes jeg.

Der kom et brev -

- et dejligt ét, fra USA.

Da vi var i Solvang, var vi jo privat indkvarteret. Vi kom til at bo hos nogle dejlige mennesker, som boede lidt uden for byen.

Wendy og jeg, faldt straks i hak. Vi havde det simpelthen så sjovt, havde fælles interesser og humor, det var dejligt.

Både Wendy og hendes mand Hans, er meget kreative, og de havde nogle skønne malerier og spændende ting de selv havde lavet  forskellige steder i huset.

Wendy var meget begejstret for mine navnemærker, og kunne godt tænke sig noget lignende skrev hun til mig, da vi var kommet hjem til Danmark.

Så kom jeg til at tænke på et dejligt maleri hun havde lavet – af en gås, og jeg foreslog hende evt at få det rentegnet.
Den ide var hun helt med på!

- og så var det jo, at der kom et brev i dag!

Jeg har åbenbart lige fået trykket på en knap, for se bare

Jeg er vild med den dér gås og dens blik – der er noget spansk senorita over den – men den har jo også lagt tre guldæg – så det!!

Tågesyn.

Eller hvad man skal kalde det, når udsigten over Hobro ser sådan ud.

Inde i tågen, kan man høre svanerne, som nu er ved at ankomme til deres vinterresidens lige her nede i bunden af haven. De er her om vinteren, sommeren tror jeg de tilbringer i Vesterfjord, hvor mulighederne for redebyggeri er større.

Lige hvor vi bor, udmunder Onsild å i Hobro Fjord, og derfor fryser vandet aldrig helt til her.

Desuden er vandet lavt, så svanerne kan nå vegetationen i bunden. Det ser sjovt ud, når de ligger der, de majestætiske svaner, med rumpen i vejret.

S.I.F.S. 2. del.

I går kom så 2 del af det fælles, næsten hemmelige, strikkeprojekt.

Jeg kunne selvfølgelig ikke vente, men måtte straks i gang, for at se hvordan det så ud.

og så kunne jeg ikke få det til at gå op!!!


Sådan noget er ikke godt for humøret – det er rigtigt irriterende er det.

Nu har jeg strikket det, som jeg tror det skal være.

Så er det jo bare spændende om dét passer.!

Jeg har kun taget ud til 56 masker efter "ribben", og ikke 64, som der står.

10-11-2010

Jeg fandt lige et program, som gav mig lyst til at lege lidt.

Disse billeder er taget sidste år på Mortensaftensdag.

Billedet med snedækkede træer er taget den 26-10-2010.

Så koldt har der trods alt ikke været endnu!

Dumpet !

-og så i første time !!!!

“Mona har ikke læst sin opgave ordentligt igennem”

Sådan stod der engang under en stil da jeg fik den tilbage  - altså ikke at jeg var dumpet,
så vigtig var den stil heldigvis ikke.

Da jeg i går var på blogvandring, og så nogle af de andres  “SIFS”, så kunne jeg jo godt se, at min den var noget større!

Hjem og læse opskrift igen!! – og sørme om jeg ikke havde gjort det igen.
Men det er altså ikke fordi jeg ikke læser det ordentligt igennem, for det synes jeg at jeg gør, men mine øjne hopper bare over nogle ord indimellem – eller sådan noget.

Nå, der er nu ikke sket uoprettelig skade, og fejlen var nem at rette.

“NO GOOD”

“GOOD” – håber jeg!!

For de ikke indviede:
“SIFS” står for “Strik I FællesSkab”