Feberstrik

Det her kunne jeg liiige finde ud af i den forgangne uge.

Retstrik – 570 masker pr omgang!



Da jeg var på ,strikkemaskinekursus i September strikkede jeg jo denne stola i sømandsbobler.

Jeg blev ikke færdig med den, for jeg ville gerne nå at strikke en strømpe mere mens underviseren var inden for rækkevidde.

Nu har jeg syet den sammen til et stort “rør”, samlet 570 masker op i hver ende, og strikket otte rækker retmasker. Så har jeg samlet et tilsvarende antal masker op fra begyndelsen af borten og strikket og lukket  maskerne af to og to.

Garnet er Merino fra “Masken” Borten er strikket af Arwetta, som jeg , meget heldigt, havde liggende i præcis samme farve som striberne.

Jeg tror nu mest jeg vil bruge det som halstørklæde viklet et par gange om halsen, men der er jo mange muligheder her.

Hvor er vandet blevet af?

I dag blæser vandet ud af Mariager Fjord.

Her plejer der at være 30-40 cm vand.








































Men de to her ved, at går de lidt længere ud, (selvom man kan se det er svært for svanefødderne at komme fri af mudderet) så er der pludselig rigeligt med vand under bugen igen. Går de 5 meter længere ud, så er der mellem 20 og 30 meter.

Jeg tænker med gru på dem, som lige pludselig skal have plads til de mange kubikliter fjordvand som vi ikke har lige nu.

Heldigvis sidder jeg godt og trygt indendøre. Her sidder jeg og plejer en afgående influenza.

Når jeg hoster, lyder det som om jeg har røget 40 Prince i et helt liv (og det har jeg altså ikke).
Men jeg har ikke feber mere, og det er rigtig dejligt – det går den rigtige vej.

Nu har jeg også fået lyst til at strikke igen!!

En heldig kartoffel!

Det er man, når sønnike ringer fredag ved 16-tiden, og spørger, om man ikke har lyst til at komme ud at spise!!

De havde lige et ledigt bord til to, og mad nok!

Så sad vi dér og mæskede os i lækkerier, den ene efter den anden.

Hyggelig julemusik i højttalerne – smagfuld juleudsmykning i de smukke lokaler – opmærksom betjening – det var rendyrket nydelse.

Dejlig overraskelse – siger en heldig kartoffel og hendes heldige mand:-)

Snebillederne er fra sidste år ved samme tid.

Sådan!!

Nu kan jeg!!!

Hurra!!

Jeg kan strikke strømper på min strikkemaskine.

Jeg har strikket 22 par sokker i varierende størrelser, og nu kan jeg strikke dem uden at kigge i en manual og uden at fumle alt for meget – tabe masker og alle sådan nogle mystiske ting der kan ske mens man sidder og nyder farten.

Jeg synes  de maskinstrikkede sokker er mindst lige så lækre som de håndstrikkede, det er jo også det samme garn jeg bruger.

Nu har jeg ikke taget tid på, hvor længe der tager for mig, at strikke et par sokker i hånden. Men jeg kan strikke en ganske almindelig sok til mig selv på en aften, og en aften er vel 4-5 timer, og så ganget med to bliver det 8-10 timer.

På maskinen tager det på nuværende tidspunkt 5 kvarter!!

Det kan jeg li´!

Når jeg bliver rigtig dygtig engang, kan jeg måske strikke en sok på 10 minutter ligesom Ulla, som har undervist mig i maskinstrik.

Det er mange, men jeg kender også rigtig mange fødder, som elsker sådan nogle sokker

Viggo 1 og Viggo 2.

I foråret strikkede jeg en “Viggo” trøje til Bjørn. Jeg strikkede str 4-5 år, for Bjørn er nemlig , en stor rask dreng er han.

Men den var da i dén grad for stor, så den blev lagt til side til senere brug.

Nu har jeg strikket en til, til Magnus – og den er også for stor!! – og Magnus han hedder altså ikke Magnus uden grund!

Det er simpelthen en str 5 år jeg har strikket - i alt fald ærmelængden!
Måske skulle jeg bare forkorte ærmerne lidt?

Det kan jeg hurtigt gøre og det er jo nu de skal have dem på, synes jeg.

Den nyeste (nederste) “Viggo”, er strikket i originalgarnet, “Rasmillas Yndlingsgarn”, som overhovedet ikke kradser.

Den anden, er strikket i blødt kashmirgarn herfra   Garnudsalg.dk, og det kradser absolut heller ikke.
Begge er strikket i den størrelse som hedder 4-5 år.

Der skal tages 5cm af ærmerne for at få dem til at passe nu.

U-ha-da-da

Der blæst en vældig vind
den dau u´ fra vest
u-ha-da-da
u-ha-da-da-da-da

Glædelig 1.søndag i advent!
Herinde hvor jeg sidder er der varmt og sikkert.

Marius og “Lune”

Det er jo et stykke tid siden den blev strikket, men den var til den rigelige side –. med vilje!
Nu passer den til gengæld, og det er jo også årstid for strik man kan lune sig i.

Marius er en mild og glad lille fyr, og han har blå, blå øjne, som resten af familien.

Selvfølgelig er der sat navnemærke på!

Jeg har sat det udenpå, så det ikke kradser på den bløde babyhud.