fredag den 29. juni 2012

Rosenflor.


I disse dage står mine rosenbuer I fuldt flor.
Jeg kan ikke få nok, og benytter hvert ledigt minut til at nyde det.
Vel vidende, at det aldrig bliver smukkere end lige nu.

DSC02837

Roserne I buerne er Gerbe Rose, en velduftende rose, med smukt mørkegrønne blade.
Gerbe Rose blomstrer hele sommeren indtil frosten kommer,
men ikke så overvældende som lige nu.

DSC02807

Desværre blev mine roser angrebet af Rosenstråleplet for et par år siden.
Nu har jeg så lært at sprøjte, men der kommer stadig angreb.
Jeg klippede roserne helt ned, så det var nemmere at bekæmpe sygdommen.
I år kvitterer de så med denne overdådighed.

DSC02802

Hvis vi nu kunne få nogle solskinsdage, vil jeg sætte mig på
en god stol inde I buen og nyde livet og en god kop kaffe.

DSC02800

Hvis det bliver ved med at regne, så vil jeg sidde I min udestue
og drikke en god kop kaffe mens jeg nyder den fantastiske
udsigt.

DSC02798

Her er også en lille fyr, som nyder udsigten

– eller måske er han på udkig efter et par lækre bladlus !

6 kommentarer:

  1. Deeejligt!
    Min beskedne rosenbue blomstrer ikke endnu.
    Jeg har heller ikke haft tid til at få gødet og puslet om dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Forventningens glæde skal man ikke kimse af. Jeg er sikker på du også får et dejligt flor Ann - trods manglende gødning :-)

      Slet
  2. Nøøøjjj ! Hvor er det flot :-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ikke også? - ren nydelse:-)

      Slet
  3. Fantastisk smukke billeder, roserne er helt utrolige.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg går helt amok med kameraet lige for tiden - det er ikke nemt, at sortere de få fra, som jeg synes skal med på bloggen.

      Slet