fredag den 9. august 2013

Bolt II

Da vi på et tidspunkt skulle ud at rejse,
tilbød en af vores gode bekendte,
at vande blomster og krukker I udestuen imens.
Det gjorde hun så godt, at alle blomsterne struttede af velvære
da vi kom hjem – dejligt!
Jeg tror også hun hyggede sig,
for hun havde tegnet denne søde sten,
som lå og smilede til os dernede.

DSC08527

Jeg har længe villet finde noget særligt at give hende som tak,
og mens jeg strikkede det første Bolt-sjal, fandt jeg ud af,
at det  lige ville være et sjal for hende, og jeg vidste også lige,
hvilke farver det skulle have,
og så kunne jeg også – lige – få øvet mig på det dér vendestrik.

DSC08367

Det ser måske lidt voldsomt ud, med den der turkis,
men jeg er sikker på, at hun blever glad for den,

DSC08736

og det ser heller ikke så voldsomt ud I brug, når det bliver snoet om halsen.

DSC08378

-og selvfølgelig er der syet mærke i
– for det er jo vores fælles barnebarn, som har tegnet det Smile

FAKTA:
Opskrift: BOLT af Veera Välimäki.
Garn : Højlandsuld fra Garnudsalg.
P: 4
Vægt: 87 gram
Tilfreds?: Ja, sådan da, sjalet er helt ok.
Jeg er stadig ikke helt tilfreds med mine vendemasker.
Selvom jeg strammede dem rigtig meget, er der stadig et lille hul
- men det er ikke så galt at jeg ikke vil være bekendt, at give det som gave.
Det er vist bare mig selv som er overkritisk Winking smile
- men det er jeg så vant til – såå.

-

12 kommentarer:

  1. I er vist begge kreative kvinder, jeg er vild med den lille sten og dit smukke sjal. Og så forstår du at sætte det smukt om halsen med en herlig sjalsnål. Har du selv lavet den? God dag til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lene. Sjalsnålen er fra http://www.gavstrik.dk/

      Slet
  2. En sød måde at sige tak for hjælpen...
    Hvor får du lavet de fine mærker?

    SvarSlet
  3. http://mona-mellemmasker.blogspot.dk/2011/02/mrk-verden-eller-i-det-mindste-dit.html her skriver jeg om mærkerne. Den 11/2 2011.

    SvarSlet
  4. Hvor er det et flot sjal du har lavet, det kan man da kun blive glad for. Stenen er jeg bare vild med (læs:lidt misundelig...)
    Synes jeg har læst engang, at for at undgå hullet i vendestrik skal man slå garnet omkring pinden og på tilbage vejen strikke omslag og maske sammen....eller noget i den retning. Mange hilsner fra Joan M.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velkommen her Joan. Jeg er meget glad for stenen , den kalder smil frem;-)
      Det er rigtigt med omslag og strik sammen, og det er også det jeg gør.

      Slet
  5. Hvor er dine sjaler smukke. Har selv næsten strikket et bolt-sjal, men det er nu trævlet op. Synes ikke at det valgte garn duede. Jeg skal helt sikkert lave det igen, har været hos Rasmilla i dag for at få et bedre garn til det:-) Er meget inspireret af dine....

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tina. Tak :-) Det er så ærgerligt at trevle op, men hvis ikke slutresultatet bliver godt, så er det jo det man må gøre. Rasmillas garn er så lækkert, så god fornøjelse. Jeg er stolt og glad for at kunne inspirere ;-)

      Slet
  6. Det er et rigtig flot sjal og jeg kan altså ikke se nogle huller, så jeg tror også du måske er lidt for kritisk. Den turkise farve er ikke spor for meget, men bare prikken over i'et.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Jeg tror du har ret. Nogengange får jeg sådan nogle lupøjne, som kun ser fejl og mangler, så er det jo et stort previlegium, at have et forum som dette :-)

      Slet
  7. Hej, det er godt nok et smart sjal, er det strikket i hånden eller på maskine? M.v.h. Marianne Sørensen

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne. Sjalet er strikket i hånden. Jeg kan ikke strikke retstrik på min maskine.

      Slet