Nu har jeg jo ikke været på bloggen i meget lang tid, næsten et år, og i al den tid, har jeg kun sporadisk læst andres blogindlæg.
Derfor er Vinkelsjalet helt undsluppet min opmærksomhed.
Jeg fik nyhedsbrev fra “Bettekun”, og der var et billede !
Hov, tænkte jeg, det må kunne strikkes på maskine,
og som tænkt, så gjort .
I første forsøg tog jeg ud på hver anden række.
Det blev et lille pænt tørklæde.
For lille, så det trævlede jeg op igen – det gør ikke så ondt, når det er strikket på maskinen.
I andet forsøg, tog jeg ud på hver fjerde række og nogen steder på hver sjette.
Det blev sådan :
Det er blevet et fint tørklæde.
Men jeg vil nu give det et forsøg mere, så der ikke er sådan et stort gult stykke.
Jeg trævler ikke op, det kan afsættes, og jeg har mere garn.
FAKTA:
Vinkelsjal: efter ide af Jeanette Bøgelund Bentzen
Garn: Cottonwool fra Garnudsalg 159 gram.
Maskinstrik: Silver Reed 840 sp 6.2
Ingen kommentarer:
Send en kommentar