fredag den 6. januar 2012

Tillidsbrud


Jeg har i mange år sunget med i et lille gospelkor, vi er nok 28 når vi er samlet.

Næsten hele mit liv, har jeg sunget i kor, for jeg elsker at synge, det gør mig glad.

Sang gør for mig en øv-dag til en ah-dag.

Der er en god stemning i koret, båret af sangglæde og ambition, vi vil alle blive bedre og er parat til at gøre en indsats for det.

Samtidig en der en god interesse for hinanden, vi kerer os om hinanden uden at det er omklamrende, og vi har selvfølgelig tillid til hinanden

Ved vores første øveaften her i 2012, fik vi så den chokerende besked, at én af os, havde gjort den tillid til skamme.







Vores kasserer, Camilla, har tømt kassen!

Det var en chokeret flok, der stod dér i onsdags.

Jeg tror, at det vi alle var mest chokerede over var, at hun jo har deltaget i korets øveaftner sammen med os andre, og samtidig har hun systematisk tømt vores konto.

I næsten et helt år, har hun stået og smilet og leet og sunget sammen med os og været med til at lægge dejlige planer for den kommende tid. Planer, hvor de penge vi har tjent ved at synge forskellige steder indgik.

Hun har undladt at betale til det forbund koret hører under, MOF.
Vores kontingent har hun, ikke særligt snedigt, flyttet over på sin egen konto, hvorfra pengene så er gået til eget forbrug!!

Det er nu ikke fordi jeg vil svælge mere i det.

Det som er det værste for mig, det er den svigtede tillid.

Jeg vil tro på det gode.

Jeg vil ikke være mistroisk.

Jeg vil stole på, at mine medmennesker vil mig det godt,
og det gør jeg heldigvis stadig!!


Men jeg synes Camilla er tarvelig.




















11 kommentarer:

  1. Det er da et tillidsbrud der vil noget! En tarvelig og ussel handling og helt uforståeligt at nogen overhovedet kan finde på det.
    Håber I alligevel formår at lægge det bag jer og fortsætter med at synge sammen (uden Camilla)

    Knus Jane

    SvarSlet
  2. Tarveligt og ikke mindst "modbydeligt" at være sammen med et menneske, der blot har smilet og spillet facade, samtidig med at være så naiv og overflytte direkte til egne konti - ikke smart. Men jeg håber I tiltrods, bevarer glæden ved samværet og sangen.

    SvarSlet
  3. Sådan noget kan kun kommenteres med PIS OSSE!

    SvarSlet
  4. Vi synger videre - uden Camilla !!
    Sangglæden er der tl fulde - det er bare kassen der er tom.
    Kassebeholdningen er på -58øre i stedet for 29700,00kr
    Så ja, PIS OSSE! Det må være de rigtige ord Sigrid.

    SvarSlet
  5. Din illustration er godt valgt !
    Kirsten

    SvarSlet
  6. Du godeste sikke en forskrækkelse. Tænk at det kan foregå lige for næsen af en. Hvor er det synd for jer. Jeg håber I kan få dem erstattet på en eller anden måde. Camilla kan vel politianmeldes og dømmes til at betale pengene tilbage.
    Men du har ret tillidsbrudet er det værste og man kan kun håbe, at hun har en særdeles god forklaring (sindssyge, ludomani, kleptomani, narkomani eller lign).

    SvarSlet
  7. Camilla er blevet politianmeldt, men vi tror ikke at vi får vores penge tilbage, for hun har ikke nogen.

    SvarSlet
  8. Uden at kende Camilla vil jeg uden videre være rigtig fordømmende - HUN ER EN KOST!!!!!!! De fleste mennesker, der gør sådan noget, er ude i en uoverskuelig økonomisk suppedas - de tænker, at de kan "låne" lidt og så betale det tilbage næste måned....det har de bare ikke råd til, og så er løbet kørt!! Øv, siger jeg bare - det er så tarveligt, men jeg håber, at koret klarer skærene og synger jer igennem den dårlige oplevelse
    Kh Karen

    SvarSlet
  9. Du har så meget ret Karen. Hun er trådt ud på en ensom sti, som kun fører nedad. Det er bekymrende og hun bør søge hjælp.
    Det er helt sikkert at koret klarer sig, vi er en god flok som har et fint sammenhold.

    SvarSlet
  10. Det gjør vondt når tilliten til noen man stoler på blir ødelagt. Camilla har nok store problemer. Nå har hun mistet hele samholdet i koret, og kan nok aldri se dere i øynene igjen. Hun mistet mere enn det hun fikk gjennom pengene hun stjal.
    Koret klarer seg nok bra, det virker som dere har det veldig fint sammen:-))

    SvarSlet
  11. Der er ingen tvivl om, at Camilla har store problemer, og at hun var bedre stillet i end udenfor koret. Havde hun bedt om hjælp, er der ingen tvivl om, at hun havde fået det - nu er det for sent.

    SvarSlet