lørdag den 31. december 2011

GODT NYTÅR


Sikken en dejlig dag, at slutte året af med!

Solen stod op, og åbenbarede et smukt vinterlandskab.
Helt helt stille var der.























Jeg har fået en ny linse til mit kamera, så jeg listede rundt og tog morgenbilleder.























Det var koldt men smukt.


















Nu vil jeg dække bord og klæde om, mens min livsven laver mad!
Jeg føler mig meget heldig.

I aften vil vi, som sidste år og forrige år, nyde hinandens gode selskab.
Vi vil lytte til Dronningens Nytårstale.
Vi vil spise østers og drikke dejlig vin.
Vi vil gå op på altanen, hvorfra vi kan se ud over det meste af byen.
Deroppefra vil vi nyde de andres dyre fyrværkeri.
Vi vil hygge os og småsnakke og når det nye år er kommet, vil vi gå i seng
i tryg glæde over, at vi har hinanden.

Vi vil tro på, at året 2012, vil blive et godt år.






































Tak for at du har læst med, og måske kommenteret.
Jeg føler mig stadig meget ny i dette forum, men jeg øver mig, og lidt sker der da hen ad vejen!
Det er sjovt, at lære nogen at kende som man slet ikke kender:-)

Jeg ønsker alle et rigtig godt nyt år!

torsdag den 29. december 2011

Et Juleunder


Jeg er meget glad for dyr, og har altid haft ét kæledyr – mindst!

Efter vi er blevet byfolk, nøjes vi med katte.

Vi har Norske Skovkatte.

I år 2000 fandt vi en passende mage til vores hunkat, og hun kvitterede med 6 killinger.

Den ene killing ”Frederik” bestemte, at han var min kat lige fra begyndelsen. Han lå på mit skød lige så snart jeg satte mig, så sådan blev det, og det selv om han var den største og flotteste og jo nok dén, der kunne sælges dyrest – men penge er jo ikke alt!

Louise overtog den smukkeste hunkat, som har dannet grundstenen i deres kattehold.

Jeg beholdt yderligere 2 killinger, som jeg ikke kunne sælge til den pris jeg ville have.


Dette billede er fra Julen 2008.

Det er “Frederik” til højre og “Chokofanten”(det er jo farven – ikkesandt ?) til venstre.































Her er det “Frederik” til højre og “Lillemis” til venstre.























I Marts 2009 tog jeg det sidste billede af Frederik.
Han hygger sammen med Laura i sækkestolen.
























Frederik elsker børn, og leger gerne med dem.
De må hive ham i ørerne og løbe efter ham og rykke ham i halen.
Hvis det bliver for vildt, hopper han bare op et sted, hvor de ikke kan nå ham.

I August 2009 forsvandt han.

Jeg ledte og ledte.
Jeg eftersøgte ham hos politi og dyrlæger og hos Kattens Værn.

Alle kattene er øretatoverede, så jeg satte en efterlysning i katteregisteret.
Jeg satte opslag op i dagligvarebutikkerne, lige lidt hjalp det.

Han havde en gang før været væk i et halvt år, så jeg håbede at han ville komme hjem igen.

I Februar 2010 fik Louises kat killinger,vores hunkat blev syg og døde, og vi bestemte os for, at få nye katte.



ASTRID
































ANASTASIA


































-og den gamle “Chokofant” er her jo også.

Det var en laaang indledning.

Den 23 December 2011 kl. 10 om formiddagen, blev jeg ringet op af en dame fra en by som hedder True nede ved Glenstrup sø. Altså på den anden side af Mariager Fjord og så ca 10-12 km sydpå.

Hun spurgte om jeg havde en kat som hedder Frederik!!!

Han havde holdt til på en gård i byen, men den var sat til salg, og folkene var flyttet.

Så var han begyndt at gå ind i nogle af de andre huse i byen. Han er ret stor, og han kan lukke døre op. Det var de noget trætte af i byen, og de kunne jo også se, at han blev tyndere og tyndere.
Men så var det, at de havde fået øje på hans (meget tydelige)øretatovering. De slog nummeret op i katteregisteret på nettet, og sådan fik de mit nummer.

Jeg kørte straks til True, jeg havde fået dem til at lukke ham ind.

Da jeg kom, lå han i deres sofa, men så snart han hørte min stemme, rejste han sig og kom hen til mig – og så var der ellers gensynsglæde.

Han er meget, meget tynd, nærmest kun skind og ben.
Han er så stor, så det ser helt grotesk ud, med de store ben og hovede, og så den tynde krop.
Der har ikke været næring til at sætte vinterpels, og han har allerede fået forfrysninger på ørespidserne.

Efter at han er kommet hjem, kan jeg se, at han ikke havde holdt i 14 dage mere.
Han havde givet op, og kunne kun spise meget lidt ad gangen.
Hvis man kom til at skubbe til ham, væltede han!
























Frederik har det allerede meget bedre.Han har fået en ormekur. Hans appetit er vendt tilbage, og han er ret tilfreds med tingenes tilstand, og heldigvis holder han lav profil, så der har ikke været problemer med de andre katte.

Chokofanten genkendte ham med det samme – ingen problemer dér – han er ellers ret skrap til at jage fremmede katte væk fra matriklen.

Se det var et rigtigt juleeventyr fra den virkelige verden!!

lørdag den 24. december 2011

GLÆDELIG JUL


Heldigvis har jeg gemt lidt sne fra sidste år.

Juletræet ser meget stemningsfuldt ud i sneen synes jeg.

Jeg ønsker Jer en rigtig glædelig og dejlig Jul.

Kærlig hilsen

Mona




onsdag den 21. december 2011

Sære sokker


Min mor er 83 år.

De sidste 30 år, har hun haft sukkersyge.

Det fik hende nu ikke til at ændre noget ved sin livsførelse.

Vi har bedt, skældt ud, fortalt og forklaret om de mulige konsekvenser
ved det – lige lidt hjalp det, og til sidst måtte vi resignere.

Man kan ikke tvinge nogen til at leve på en bestemt måde, hvis de ikke vil.

Mor ville ikke, og vi indstillede os langsomt på det uundgåelige, som er, at hun  har
mistet synet og her for nylig måtte de amputere hendes anden fod.

Det er så ærgerligt, når det nu kunne være undgået.

Men sådan er det altså, og mor er stadig frisk i hovedet og glad for livet.

Hun er et meget positivt menneske!

Nu har jeg strikket sokker og støvler til hende, for hun fryser på
“stumperne”
































Garnet er Opal.

I foråret strikkede jeg et sjal til mor

Det blev strikket i Kaunigarn og i lige hendes farver.

Hun er meget glad for det, og bruger det hele tiden, og hun er god til at fortælle mig,

om alle de positive kommentarer hun får over det.


















Det er retstrik, skiftevis med ensfarvet lys lilla og farveskiftegarn.

Det er sådan lidt skyggestrik-agtigt.

Jeg havde lige en rest af garnet, så der kunne blive til et par “støvler”.

Sådan nogle, som hun kan have udenpå sine almindelige sokker.




















Jeg er spændt på, om de passer. Jeg tror det.





mandag den 19. december 2011

Nyvaskede nisser


Ja, det ændrer jo noget på udseendet



















- når man sådan, og ganske respektløst, får en tur ved 40 grader i vaskemaskinen
















MISTELTEN

Det er nu, at misteltenens bær er modne.

De sidder på grenene og er lige klar til at blive spist af en sulten fugl.
Bærrene består af en klistret masse, som omslutter kærnerne.
Når en fugl spiser bærrene sætter klisteret sig fast på næbbet, for at få det af, gnider fuglen næbbet på en gren

 -  hvis der er en kærne, sætter den sig fast på grenen

 - hvis det er det rigtige sted på grenen.























Det må gerne være på et "led" eller i en grenkløft.
På det midterste billede her, kan man se tre skud.
det varer et par år, før man kan se de små spirer.






















Når først misteltenen har fået fat, så gror den på livet løs.

Det er jo en snylter!

Min mistelten gror på et paradisæbletræ, som får ekstra god pleje,
gødning  og vand over sommeren.

































Hvis "såningen" skal lykkes, skal det gøres hurtigst muligt efter bærret er høstet.
Fuglen gør det jo også  lige med det samme!!

Har du lyst til en mistelten i haven?

tirsdag den 13. december 2011

Nu også med nisser


Jeg er en langsom julepynter.

Jeg kan lide, at sætte lidt frem ad gangen.

Jeg har ikke lyst til særligt meget julepynt

-siger jeg, men når vi når den 24. så står der da “lidt” rundt omkring.


Nu er nisserne hentet op af deres kasse.

én købt































Resten er hjemmelavede kopier af den 
- med variationer!
































Nå ja!
så er der jo også en voksende flok af disse her,
som står og venter på et varmt bad!

























Det er kits fra Kastaniestrik.

mandag den 12. december 2011

Julen sniger sig lige så stille ind.


Nu er juleskinken færdig.

Den har ligget i tør salt/sukker med krydderurter i en uge.

-er blevet masseret hver dag af kyndige hænder.

og så blev den helt lille.

Den har ligget i øl i fem dage,

og så blev den større igen.

Den er blevet koldrøget i fjorten dage

og så blev den sådan her



Nu skal den bare spises!





























-og julestjernen er hægt op





























så jeg kan sidde og kigge på den, mens jeg leger med min strikkemaskine.

lørdag den 10. december 2011

Feberstrik


Det her kunne jeg liiige finde ud af i den forgangne uge.

Retstrik – 570 masker pr omgang!



Da jeg var på ,strikkemaskinekursus i September strikkede jeg jo denne stola i sømandsbobler.






















Jeg blev ikke færdig med den, for jeg ville gerne nå at strikke en strømpe mere mens underviseren var inden for rækkevidde.





































Nu har jeg syet den sammen til et stort “rør”, samlet 570 masker op i hver ende, og strikket otte rækker retmasker. Så har jeg samlet et tilsvarende antal masker op fra begyndelsen af borten og strikket og lukket  maskerne af to og to.

Garnet er Merino fra “Masken” Borten er strikket af Arwetta, som jeg , meget heldigt, havde liggende i præcis samme farve som striberne.

Jeg tror nu mest jeg vil bruge det som halstørklæde viklet et par gange om halsen, men der er jo mange muligheder her.

fredag den 9. december 2011

Hvor er vandet blevet af?


I dag blæser vandet ud af Mariager Fjord.



















Her plejer der at være 30-40 cm vand.








































Men de to her ved, at går de lidt længere ud, (selvom man kan se det er svært for svanefødderne at komme fri af mudderet) så er der pludselig rigeligt med vand under bugen igen. Går de 5 meter længere ud, så er der mellem 20 og 30 meter.

Jeg tænker med gru på dem, som lige pludselig skal have plads til de mange kubikliter fjordvand som vi ikke har lige nu.

Heldigvis sidder jeg godt og trygt indendøre. Her sidder jeg og plejer en afgående influenza.

Når jeg hoster, lyder det som om jeg har røget 40 Prince i et helt liv (og det har jeg altså ikke).
Men jeg har ikke feber mere, og det er rigtig dejligt – det går den rigtige vej.

Nu har jeg også fået lyst til at strikke igen!!












lørdag den 3. december 2011

En heldig kartoffel!


Det er man, når sønnike ringer fredag ved 16-tiden, og spørger, om man ikke har lyst til at komme ud at spise!!

De havde lige et ledigt bord til to, og mad nok!




















Så sad vi dér og mæskede os i lækkerier, den ene efter den anden.





















Hyggelig julemusik i højttalerne – smagfuld juleudsmykning i de smukke lokaler – opmærksom betjening – det var rendyrket nydelse.

Dejlig overraskelse – siger en heldig kartoffel og hendes heldige mand:-)

Snebillederne er fra sidste år ved samme tid.











torsdag den 1. december 2011

Sådan!!


Nu kan jeg!!!

Hurra!!

Jeg kan strikke strømper på min strikkemaskine.




















Jeg har strikket 22 par sokker i varierende størrelser, og nu kan jeg strikke dem uden at kigge i en manual og uden at fumle alt for meget – tabe masker og alle sådan nogle mystiske ting der kan ske mens man sidder og nyder farten.

Jeg synes  de maskinstrikkede sokker er mindst lige så lækre som de håndstrikkede, det er jo også det samme garn jeg bruger.

Nu har jeg ikke taget tid på, hvor længe der tager for mig, at strikke et par sokker i hånden. Men jeg kan strikke en ganske almindelig sok til mig selv på en aften, og en aften er vel 4-5 timer, og så ganget med to bliver det 8-10 timer.

På maskinen tager det på nuværende tidspunkt 5 kvarter!!

Det kan jeg li´!

Når jeg bliver rigtig dygtig engang, kan jeg måske strikke en sok på 10 minutter ligesom Ulla, som har undervist mig i maskinstrik.



















Det er mange, men jeg kender også rigtig mange fødder, som elsker sådan nogle sokker