Sære sokker

Min mor er 83 år.

De sidste 30 år, har hun haft sukkersyge.

Det fik hende nu ikke til at ændre noget ved sin livsførelse.

Vi har bedt, skældt ud, fortalt og forklaret om de mulige konsekvenser
ved det – lige lidt hjalp det, og til sidst måtte vi resignere.

Man kan ikke tvinge nogen til at leve på en bestemt måde, hvis de ikke vil.

Mor ville ikke, og vi indstillede os langsomt på det uundgåelige, som er, at hun  har
mistet synet og her for nylig måtte de amputere hendes anden fod.

Det er så ærgerligt, når det nu kunne være undgået.

Men sådan er det altså, og mor er stadig frisk i hovedet og glad for livet.

Hun er et meget positivt menneske!

Nu har jeg strikket sokker og støvler til hende, for hun fryser på
“stumperne”

Garnet er Opal.

I foråret strikkede jeg et sjal til mor

Det blev strikket i Kaunigarn og i lige hendes farver.

Hun er meget glad for det, og bruger det hele tiden, og hun er god til at fortælle mig,

om alle de positive kommentarer hun får over det.

Det er retstrik, skiftevis med ensfarvet lys lilla og farveskiftegarn.

Det er sådan lidt skyggestrik-agtigt.

Jeg havde lige en rest af garnet, så der kunne blive til et par “støvler”.

Sådan nogle, som hun kan have udenpå sine almindelige sokker.

Jeg er spændt på, om de passer. Jeg tror det.