Der skulle egentlig have stået “Ruby” oversize raglanbluse
-og den er næsten også færdig, men jeg strikker den
i noget mohair-garn, som jeg havde liggende.
Da vi så skulle mødes I strikkeklubben, syntes jeg ikke
jeg kunne være bekendt at tage den med, for den fælder!
så jeg snuppede nogel andet garn “fra lageret” og startede på
“Ella”.
Den kunne jeg så ikke lige slippe igen, måske også fordi
det var så træls med det dér fældende mohairgarn.
Nå, men nu er “Ella” færdig, og den er blevet god,
synes jeg.
Jeg har strikket rullekanter på ærmehullerne.
Jeg var lige så godt I gang med viklemønsteret, og havde mere garn,
så der blev også en hue.
Det billede er så taget inde, hvor lyset er anderledes, men farven
passer faktisk bedre her.
FAKTA:
Opskrift: Lene Holme Samsøe “Suveræn strik”
Garn: Gejlsk “Tyk uld” (udgået af sortimentet)
P: nr 6 og 7.
Jeg har fulgt opskriften til punkt og prikke, lige med
undtagelse af rullekanterne ved ærmehullerne.
Vægt. 600 gram.
HUE:
Opskrift : min
Strikket på p. 6 med 80 masker.
Jeg strikkede rib 4 r 4 v ca 14 cm.
derefter viklemønster over 4 masker. Det er så I de 4 masker,
jeg har taget ind for at få rundingen fin I toppen.
Tilfreds eller ej: Jo, meget tilfreds med modellen
-og farven er jeg altså også meget glad for.