søndag den 25. januar 2015

Windows Live Writer.

Når jeg skriver indlæg til bloggen, plejer jeg at bruge

et lille gratis program, som hedder Windows Live Writer.

Det er jeg glad for, det er enkelt og overskueligt,

og så kan jeg lave runde hjørner på mine billeder ;-)

og det synes jeg ser så pænt ud.

Nu har jeg jo holdt en gevaldig blogpause, og da jeg så

ville I gang igen, og havde skrevet et indlæg med links

og billeder og det hele, så kunne jeg ikke få lov til

at overføre det til Blogger !!

Jeg fik hele tiden besked om at brugernavn eller password

var forkert – og det var det IKKE, det ved jeg, for jeg har

skrevet det ned.Det brugte jeg rigtig meget tid på, men

opgav så, fordi jeg ikke havde tiden. Men så her

hvor Jul og Nytår er overstået, ville jeg nu alligevel prøve igen.

Jeg ledte på Google – og hvor heldig kan man være? – der var

sørme en, som var stødt på det samme problem.

Jeg tastede som han:

 https://www.google.com/settings/security/lessecureapps

trykkede “tillad” og så var problemet løst – nu håber jeg så bare,

at det ikke medfører andre problemer.

De har lavet om på det hele, og da jeg ville redigere “om mig”

slettede jeg den gamle tekst og skrev en ny, men nu kan jeg ikke

få lov til at skrive ret meget der! det har jeg ikke fundet en

løsning på endnu, så hvis der er en der har, hører jeg gerne om det.

Nå, nu har jeg lige gået en dejlig tur med kameraet, så her er

et situationsbillede fra Mariager Fjord.

Dejligt endelig at få lidt sne.

DSC03014

3 kommentarer:

  1. Hurra :-) nu fandt jeg det sørme selv, så nu fik jeg rettet min profil så man kan se, at jeg nu er pensionist.

    SvarSlet
  2. Godt gået! Herligt, når man finder løsningen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg er blevet lidt rusten under den lange pause, men det sniger sig langsomt ind på mig igen ;-)))

      Slet