Sisyfos og så mig.

-vi ved, at det er hårdt, at rulle en sten op ad en bjergside.

Heldigvis deler jeg ikke skæbne med ham, for min sten trillede ikke ned igen.

Jeg elsker havearbejde!!
Jeg elsker at gå og plante og flytte om - jeg elsker at slå græs og klippe roser - jeg elsker at luge og grave - jeg elsker at se planterne gro - jeg elsker duften af planter og af jord.
Jeg elsker at kunne gøre tingene selv!

- Den her runde sten, har jeg haft i mange år, den fik jeg af min mor engang.
Efter vi flyttede, har den ligget under et træ og hygget sig- uden vand. Men nu skulle det være, der skulle laves vandmiljø, så jeg trillede stenen hen til bedet, hvor jeg havde tænkt den skulle placeres. Forinden havde jeg gravet en balje ned, og anbragt en pumpe forstås!! - og rionet ovenpå!

Men da jeg ville løfte den, så kunne jeg ikke!! - jeg er blevet en slapsvans er jeg, øv!
Men her er det Sisyfos kommer ind i billedet.

- for jeg trillede bare stenen her fra nederste venstre hjørne, og op ad stien til et sted, hvor sti og bed flugter - og så ind i bedet og på plads - voila!!
Det er skønt, så tilfreds man kan blive med sig selv nogengange.
Nu står stenen dér, og vandet pludrer hyggeligt, og jeg sætter mig i liggestolen og lukker øjnene - og nyder det.
- og så tænker jeg lidt på Sisyfos, og på, at det ikke behøver at være et sisyfosarbejde at trille en sten op ad et "bjerg"