AAAARRRGGHHHHHH – det gjorde jeg bare ikke

eller hvordan hovmod står for fald.

Jeg har altid undret mig lidt over, at nogen kunne vaske et stykke striktøj for varmt
efter at de har tilbragt mange, mange timer med at fremstille det.
Det er hovmodigt – jeg ved det  –  nu!!!
Jeg har strikket nr 2 “Bredbånd”.
For det første fordi det er en rigtig sød model.
For det andet, fordi jeg lavede nogle fejl på den første,
den var fin alligevel, men jeg ville nu gerne lave én rigtigt !!
-og heldigvis er der rigtig mange, som gerne vil have hjemmestrik I min familie.
Denne her skulle være til Maja.
Jeg syntes jo den virkede lidt stor I det,
men det er jo ikke noget problem – for de gror jo – de små!
Ved konfirmationen I fredags prøvede hun den lige.
Hun syntes den var rigtigt fed, men
den var ikke færdig – der manglede knapper og vask.
Det klarede jeg så lørdag morgen – forskelligt farvede knapper og en tur
I min gode vaskemaskine.
Men vaskemaskinen gør jo det jeg sætter den til at gøre,
og jeg satte den til at vaske ved 40 grader - almindelig vask!



Selv om garnet er rigtig blødt og slet ikke kradser, så er der altså uld i
-og uld kryber når det bliver vasket ved 40 grader – almindelig vask – og det ved jeg godt !!
Men hjernen var åbenbart slået fra den lørdag morgen, for ud af vaskemaskinen kom en
“Bredbånd” væsentligt mindre end den jeg puttede I den   -   ØV!
Helt øv er det ikke, for jeg tror hun kan passe den nu.
Men jeg kan ikke ret godt lide uldtøj, som er valket, når det ikke var meningen.
Jeg må skynde mig at give Maja trøjen – men ærgerligt, det er det altså.



Jeg lod mig trøste lidt, af det smukke måneskin over Mariager Fjord.