Jeg så jo pludselig, at der stadig var frostblomster på bloggen!
Det går jo ikke nu, hvor foråret endelig er kommet og
anemonerne – både de blå og de hvide – modigt stikker hovederne op mod lyset.
Det er lidt ærgerligt, at jeg ikke får skrevet på bloggen,
for jeg bruger den jo også som en dokumentation for mine
strikkerier , og jeg går ofte tilbage for at se, hvad jeg gjorde
dér og dér – hvilke ændringer – ris/ros til opskrift osv.
Lige for tiden strikker jeg huer –
“Angry Birds” huer.
De er altså lige store, selvom det ikke ser sådan ud.
For en måned siden, fik Roberto
konstateret leukæmi.
Da han fik at vide, at hans krøller ville falde af, sagde han
“Så vil jeg have en “Angry Birds” hue, og jeg vil have den på om natten”
- så jeg strikker huer – på maskinen.
Da Bjørn fik at vide, at hans ven var så syg, og nu skulle være
uden hår, så ville han også være uden hår!!
Her sidder de begge to på en bænk I Zoologisk Have I Ålborg.
De har leget, så huerne sidder lidt ureglementeret.
Men det så jeg først da jeg kom hjem.
Det er en stor omvæltning I en familie, at få så alvorlig en diagnose, men alle er ved godt
mod, og muligheden for helbredelse er ret stor, men det er et forløb på ca 2 1/2 år,
og det er en udfordring for familien, at få funktionerne til at passe med kørsel til
Skejby flere gange om ugen.
-og det er en udfordring for Roberto, at skulle gennem den “mølle”
men han er en sej lille fyr, som har en fantastisk evne til at indstille sig på
- at sådan er livet altså lige nu.
Hvor er de blevet skønne, de huer.
SvarSletLette og behagelige .... og søde ..... og sjove.
Det er dejligt at se, at han ser så glad ud.
Jeg tænker på jer og sender lidt positiv karma.
Tak skal du have Ann. Han klarede 4 timer i Zoo på lige for med de andre børn - det var så dejligt både for ham og os.
SletDet er barskt med sådan en diagnose til sådan en lille fyr. Men heldigvis skriver du han er sej og familien ved godt mod. Og heldigvis er prognosen også god. Og en kammerat der står last og brast er ikke det værste man kan have ved sin side i sådan en tid.
SvarSletSejt med de angry birds huer ! Den kommer garanteret til at danne mode !
hilsen Mona
Ja, det er barsk, men det er fantastisk så omstillingsmulige vi mennesker er. Lige pludselig er der andre værdier som tæller, og så indretter man sig.
SletFine huer til et par fine drenge. Jeg sender varme tanker til Roberto og den proces han nu skal igennem. Håber at alt får planmæssigt så han snart er frisk igen.
SvarSletTak skal du have for de varme tanker :-) Roberto er heldigvis i hænderne på nogle meget kompetente mennesker der nede i Skejby.
SvarSlet