søndag den 12. maj 2013

Knapnok

Mens det meste af  Danmark har været I Gug og I Saltum
og købt garn I kolossale mængder, så har jeg gået I min have,
og prøvet at lade være med at tænke på garnkup og andre
fristelser Smile)
– det er så lykkedes meget godt -  denne gang!
Det er jo ikke så længe siden jeg havde fat I alt mit garn, så
jeg har ikke helt glemt hvor meget jeg har – endnu!
Lige nu handler det om have.
Vinteren var lang, og alle planterne I havestuen blev nødt
til at blive dér, så længe der var fare for nattefrost.
Nu er de sat udenfor, og det ser dejligt ud.

Jeg har strikket lææænge på en trøje
designet af Bente Gejl “Knapnok”.

DSC06775

Mønsteret havde jeg liggende, for når jeg køber garn
til alle de “Tankestreger jeg strikker på maskinen,
så køber jeg også et mønster, hvis der er ét jeg kan lide.
For et stykke tid siden, solgte  “Gejlsk” ud af nogle farver
I  Gejlsk Tweed, og dér var jeg ikke helt så standhaftig,
som jeg har været denne week-end, så jeg fik købt “lidt”.
Jeg startede med at strikke en str X-large.
Da jeg var færdig med bullen, måtte jeg erkende,
at den var alt for stor.
Pil op!!
Str L passede bedre, og nu er den færdig


DSC06784

men for søren da, hvor har den været kedelig at strikke.
Jeg kan nu ellers godt lide, at have sådan noget fjernsynsstrik
-og det er det – retstrikning hele vejen igennem,
og garnet er en-trådet, så der er ikke noget med kun at få det halve med
når man sådan “strikker I blinde”
Det er noget lækkert garn, det Gejlske Tweed.
Det er én tråd, og den er meget “rustik”
nogengange meget tyk
andre gange så tynd som sytråd.
Det kan jeg godt lide, men det skete et par gange,
at tråden knækkede på de tyndeste steder.
FAKTA:
Model “Knapnok” designet af Bente Gejl.
Garn: Gejlsk Tweed 400 gram
P: 3 1/2
Ændringer: ingen bortset fra , at jeg har hæklet
en række fastmasker I halsudskæringen, for at have
bedre hold på den.
Tilfreds eller ej? Jo, det er jeg vist.
Jeg var ikke opmærksom på den firkantede halsudskæring
da jeg startede på modellen (det er ikke lige mig),
men derudover tror jeg nok jeg bliver glad for den,
når det bliver koldere igen.

DSC06773

Til slut et stemningsbillede fra en dejlig søndag ved Mariager Fjord.

6 kommentarer:

  1. Du har helt ret, vi mangler jo ikke garn, så man burde ikke føle sig snydt fordi man ikke har været i Gug og saltum.
    Lækker trøje må jeg sige. Garnet har jeg endnu til gode at prøve, men resultatet er flot.
    Sjovt jeg har heller ikke lagt mærke til, at der er en firkantet udskæring.

    SvarSlet
  2. Geilsk har bare så mange skønne modeller - og garnet er lækkert.
    Jeg kan rigtig godt lide 'knapnok' - en herlig detalje med de mangefarvede knapper.
    Det er med at være om sig i haven. Det skyder op næsten time for time.
    Jeg fik plantet lidt - og mine 'indespærrede' blomster er også kommet ud nu. Jeg vovede det ene øje og satte solsikker - nu må vi se om der er varmt nok til dem.
    hilsen Mona

    SvarSlet
  3. Det er en skøn udgave af knapnok du har strikket.
    Jeg kan også godt lide garnet.

    Vi er nogle der har været standhaftige i weekenden,
    Ville nu gerne se saltum uld ;))

    Yt.

    SvarSlet
  4. Det er dejlig udgave du har lavet af knapnok. Garnet er nu ikke det bedste at strikke af, men engang imellem må man lide, hvis der er ting man gerne vil have.

    Med hensyn til Gug og Saltum, så er du ikke den eneste som har holdt sig i skinnet, for jeg var der heller ikke. Synes det var for langt at kører fra den sydlige del af Danmark til den nordlige... Men måske engang når der er masser af tid til et længere ophold.

    SvarSlet
  5. Knappedetaljen er et frisk pust til trøjen

    SvarSlet
  6. Den er blevet fin , din knapnok :-) min er færdig om 4 cm , og lidt med samme følelse sidder jeg med , som dig . Garnet er smukt med de små nister , men der hvor det er sy trådstyndt er det ikke særlig pænt .
    jeg havde fri søndag og var i Saltum og må tilstå jeg var en smule skuffet , jeg syntes det var rodet og u overskueligt , og holdt mig i skindet og købte kun et lille kit der :-)

    SvarSlet