Jeg strikker jo gerne til børnebørnene.
Kjoler til pigerne, trøjer til drengene, huer, tørklæder
og sokker til begge slags.
For et stykke tid siden kom Roberto og spurgte,
om jeg ikke nok ville strikke nogle bukser til ham !
Jeg tænkte, at det lige ville være et strikkemaskineprojekt.
Jeg skulle finde et mønster, men det er slet ikke nemt,
at finde et buksemønster til strik.
Til sidst fandt jeg hjælp I min ældgamle bog,
fra dengang mine børn var små og jeg syede alt deres tøj selv.
“Børnetøj du selv kan sy” af Elsebeth Gynther.
Dengang rigtige mænd, så sådan ud:
Jeg brugte målene fra snitmønsterarket, og satte dem ind I et designprogram
jeg har til strikkemaskinen, DesignaKnit, hedder det.
Når først de indledende øvelser er på plads, går det ret hurtigt på en
strikkemaskine.
Jeg viste Roberto garnet, som jeg havde tænkt mig at bruge.
En grøn meget blød lammeuld fra Garnudsalg.
Da han så det, spurgte han, om jeg kunne lave dem camuflagemønstrede.
Det kunne jeg nu ikke lige overskue, men jeg lavede en lomme I mønsteret,
og det var også fint, syntes han.
Da jeg nu VAR I gang med drengetøjet, kom der også en slipover på maskinen.
Den er strikket I “garn fra lageret” – det er over 30 år gammelt.
Det er noget dejligt garn 60% bomuld 0g 40% superwash uld, Cottolana fra Johs.
Der er jo en grund til, at sådan noget dejligt garn, har ligget så længe
på hylden.
Sidst jeg strikkede af det, var det denne her til Bjørn.
Dejlige farver – altså lige indtil første vask
Den blå farve smittede af, og misfarvede hele trøjen – øv – og den var jo ikke
maskinstrikket vel.
Jeg lavede nogle strikkeprøver med garnet igen, og skyllede det op I eddikevand,
for måske på denne måde, at fiksere farverne bedre, og det virkede ret godt.
Roberto er en skjortedreng, så jeg tænkte, at sådan en slipover
lige ville være sagen til ham.
DET var det.
“Jeg synes altså den klær mig ret godt”, sagde han
– DET er ros der vil noget !
Se bare alle de fine krøller, som er kommet tilbage.
Roberto er færdig med 2 års kemokure, det er SÅ dejligt,
og han har været så tapper.
FAKTA:
Bukser str 7 år:
Mønster omsat til strik fra “Børnetøj du selv kan sy”
af Elsebeth Gynther
Garn: Lambswool fra Garnudsalg.dk
Maskinstrik: Silver Reed 840 sp 7.
Slipover str 7 år:
Mønster fra DK8
Garn: Cottolana fra Johs 50 gram/ 150 m
Maskinstrik: Silver Reed 840 sp 10
Mønster: SR 05
Teknik: Jeg har en farveskifter til strikkemaskinen, YC6, hedder den.
Jeg syntes ikke den fungerede særligt godt, men nu har jeg da fundet ud af
hvad jeg gjorde galt.
Jeg kørte simpelthen for langsomt !! – så gider den ikke
man skal være beslutsom – også her