Nogen gange kan jeg bare ikke beslutte mig for,
hvad jeg nu skal gå I gang med.
Det duer ikke, for mig altså, at have gang I for mange projekter
på én gang, så som regel er der kun to – et fjernsynsstrik og et
ikke fjernsynsstrik.
Jeg sad og bladrede I en af mine mange strikkebøger for at
finde et nyt fjernsynsstrik, og faldt over Frosted
I bogen “let´s tweed” af Susie Haumann.
Den ville bestemt være egnet, tænkte jeg.
Garnet bestemte jeg mig hurtigt for, Bomuld/uld og Kid-silk mohair,
som jeg havde på hylderne – og så var det bare at gå I gang.
Vi starter med ryggen – det gik hurtigt.
Jeg er ikke god til at læse hele opskriften på forhånd, så da jeg kom til
forstykket, fik jeg en overraskelse, – det gik ikke nær så hurtigt:
1.p.ret
2.pind: 3vr sammen, men løft ikke m af venstre p – slå om p
-strik de samme m 3 vr sm, og løft nu m af p.
Hold nu op, en omstændelig proces – overhovedet ikke fjernsynsegnet.
Meen, man er vel stædig, og det så jo pænt ud, så forstykket blev
også færdigt.
Men så blev det altså uhyggeligt, for pludselig fik jeg en fornemmelse af,
at Kid-silkén ville udløbe før tid !!
Jeg var til Strikkecafe hos Garnudsalg, og tænkte at jeg så lige ville
supplere lageret med et ekstra nøgle – grå kan man altid få -
DE HAVDE IKKE MERE AF DET !!
Jeg gik rundt og spurgte, om der måske var én, som havde et nøgle
liggende derhjemme. Der var en, som ville kigge efter når hun om
et par dage kom hjem.
Jeg lavede en efterlysning på FB, og der var en som havde en grå
fra Garnudsalg men uden banderole.
Hun sendte et billede, og det så ud til at passe, så det købte jeg.
Det kom næste dag, og da kunne jeg se, at det slet ikke passede.
Der var mere sølv I det nye garn.
Pludselig fik “Fifty shades of grey” en helt anden betydning
I det lille hjem
I mellemtiden havde det jo så vist sig, at jeg faktisk KOM til at mangle garn.
I lang tid troede jeg, at det nok lige gik.
Det gjorde det så ikke lige – der manglede de sidste 15 cm af 2. ærme.
Heldigvis var der endnu en livline.
Anne fra Strikkecafeen.
Hun sendte en lille dunte af garnet, og DET passede
Strikke – strikke – strikke -
Nu er den færdig, vasket og tørret .
Nærbillede af mønsteret, som jeg godt kan lide – sådan lidt brynjeagtig.
På grund af alle de der dobbeltstrikkede masker, er forstykket mere end dobbelt
så tykt som bagstykket.
FAKTA:
Mønster: Frosted fra bogen “`LET`S TWEED “ af Susie Haumann str M
Garn: Blackhill Cottonwool 100g/500m og Blackhill SilkMohair 50g/500m
Forbrug: Den færdige trøje vejer 340 gr.
Jeg havde 100 gr SilkMohair, og jeg har brugt 7 – SYV –gram af det sidste nøgle!
Tifreds eller ej : Trøjen er lækker og også pæn. Jeg har til gode, at se den
på en krop I str 38-40, mon der snart kommer én forbi
PS. Det var et sjovt forløb med den smule garn jeg manglede.
Hvor er det godt, at man sådan kan efterlyse noget garn
gennem de sociale medier.
Hurra for Facebook, som brugt med omtanke, er et fantastisk
mødested for mennesker med en fælles interesse.
Nu var det jo ikke FB den afgørende hjælp kom fra, men det er jo
en anden sag.
Godt jeg kunne hjælpe...og måske jeg skulle komme forbi og prøve trøjen, for den er godt nok pæn..hvorfor har jeg mon ikke set den, de gange jeg har bladret i Susie Haumanns hæfte ?
SvarSletOg---så kommer jeg vist til at holde øje med din blog fremover :)
Jamen det gør du da bare :-) Velkommen på bloggen. Din blog kender jeg så godt, men jeg havde ikke lige spottet, at det var dig der på strikkecafeen. Det er altså så hyggeligt at møde ansigtet bag bloggen.
SletAv.. hvor jeg kender det... jeg efterlyste Alfa rød til kanten på Æblesjalet, og var heldig at Liselotte (Gug) havde et nøgle liggende.
SvarSletFlot resultat af dit omstændelige strik... Jeg har heller ikke lagt mærke til Frosted i Haumanns Hæfte, har endda købt det fordi jeg synes der er mange gode grundmodeller i.
Jeg kan godt huske historien med den Alfarøde, det er dejligt at blive hjulpet. Der er nemlig mange gode grundmodeller i den lille bog :-)
SletHold da op, det er noget af en gyser du beskriver, men trøjen er blevet superflot, så det endte jo godt heldigvis. Havde den egentlig også på min to-do liste, men 3 vrang sammen x 2, det får jeg altså aldrig strikket. Jeg er ikke på facebook, men kan godt se fordelen i dette tilfælde.
SvarSletJa, det var altså ret uhyggeligt dér til sidst ;-) Jeg må indrømme, at hvis hun nu var startet med forstykket, så havde jeg ikke strikket den. Men jeg opdagede først det bøvlede, da jeg havde strikket ryggen ;-) - så ka´jeg lære det ka´jeg ;-)))
SletHvor kan man blive glad for en lille "dunte" garn. Det ord kendte jeg ikke, men forstår udemærket hvad en dunte er. Og det er blevet en flot trøje.
SvarSletJa, det er egentlig et sjovt ord nu du siger det - dunte ;-)))
SletHvor er den bare flot, den må man da vist strikke:-)
SvarSletTak ;-) Nu ved du da at der er en bøvlet forside. Jeg er glad for trøjen, så den vil jeg gerne anbefale.
SletEt supergodt resultat af et intensivt og nervepirrende forløb. Du har ret, Mona, det er så godt med alle de nye relationer, som gør en efterlysning giver mening :-)
SvarSletTak ;-)) Det ligger i mine gener, at det nok skal gå - lidt farligt, men det kommer oftest til at slå til - se bare ;-))
SvarSlet