Sidste år købte jeg bogen Masker og Mønstre, en dejlig og inspirerende bog.
I bogen var et valketørklæde, som Charlotte Tøndering har lavet.
I bogen skriver hun, at opskriften oprindelig er lavet til maskinstrik-
Hurra tænkte jeg, det må jeg lave.
Jeg tegnede mønsteret ind på strikkemaskinen, satte garn I maskinen,
og en to vupti, havde jeg lavet et tørklæde. Jeg strikkede bare.
til der ikke var mere af det dyre ITO ASA garn – eet nøgle havde jeg.
Jeg strikkede med Fairisle-indstillingen 1 tråd ITO ASA og 2 tråde Merino fra Junogarn
Så pakkede jeg tørklædet ind I håndklæder, bandt godt sammen på
pakken og så I vaskemaskinen på 30 grader almindelig vask.
Det kom til at se sådan ud. Et dejligt blødt tørklæde
-meen der er HULLER I !!
Alle siger, at det ikke gør noget noget, og at tørklædet er pænt.
Jeg synes også det er pænt og også lækkert, men det irriterer mig med de huller,
når det nu ikke var meningen de skulle være der.
Jeg prøvede og prøvede ( med noget billigere garn) men resultatet var altid med huller.
Da jeg skulle på strikkemaskinekursus på Hostrup Hovedgård, tænkte jeg, at nu
skulle det være.
Med hjælp fra Bente Rønberg, fandt vi frem til, at strikke tørklædet I Laceteknik, jeg
tegnede også et af Bentes mønstre ind I stedet for det jeg havde brugt.
Det blev sådan her – ingen huller, men jeg syntes, at garnenderne bag på, var alt for store
og jeg var bange for det ikke var filtet nok, til at jeg kunne klippe lidt af dem, så tørklædet
kom I vaskemaskinen igen, denne gang ved 40 grader.
Det var ikke så godt, det blev alt for bastant.
Man kan dog gøre underværker ved at strække og trække.
Længden er 80 cm efter vask.
Teknikken er Lace, med den almindelige slæde til min Silver Reed.
Jeg har strikket som manualen foreskriver under Hulmønster på sp.8.
Prøv igen med 2 tråde Merino, har jeg noteret.
Jeg havde også noget ITO TETSU liggende, det skulle også prøves.
Tørklædet her er ca 125 cm efter vask. 1 tråd ITO TETSU og 2 tråde Merino.
Dette beige tørklæde er 80 cm efter vask. 1 tråd ITO ASA og 2 tråde Merino.
Min gode ven Irene, havde inviteret til fødselsdag, og jeg tænkte, at jeg ville lave et
tørklæde lige til hende.
Irene kan godt lide lidt farver, så jeg broderede med maskesting på
nogle få felter. før valkning.
Det blev sådan her. Hun har fået det, og var meget begejstret.
FAKTA:
Valketørklæder: opskrift af Charlotte Tøndering I bogen Masker og Mønstre.
Teknik : Maskinstrik Silver Reed 840. Spænding 9. Lace.
Jeg har brugt garnløfterne som hører til maskinen 1 tom nål fra kant I hver side, det virker
rigtig godt, og når jeg gør det, slipper jeg for den bøvlede procedure ved “Hulstrik”
Vægtene er meget vigtige – ens træk, ellers ryger der masker.
Hækleopslag 48 masker + 2 kantmasker
1 tråd Stainless ITO TETSU eller 1 tråd ITO ASA og 2 tråde Merino.
Der er brugt et nøgle garn til hvert tørklæde TETSU 15 gr.og ASA 25 gr.
1. vask
Når jeg valker pakker jeg tørklædet ind I et håndklæde og ruller det stramt sammen.
Husk at binde godt, så pakken ikke går op.
Almindelig vask 30 grader og 1 skefuld vaskepulver.
Herefter kan man klippe uldtrådene over – pas på – KUN uldtrådene
ellers sker der en ulykke.
2.vask
Igen pakkes tørklædet forsvarligt ind I et håndklæde, og lægges I vaskemaskinen sammen
med et par andre håndklæder og 1 skefuld vaskepulver.
Finvask ved 30 grader. ASA kan tåle 40 grader, TETSU vaskes ved 30 grader.
Det er bedre at vaske flere gange end at vaske varmere.
Det er sådan jeg har gjort, og jeg synes tørklæderne bliver fine.
Der skal strækkes og trækkes bagefter, så bliver de rigtigt lækre.
Man kan jo også valke uden at pakke ind, så synes jeg bare det filtrer
for meget, men der er jo en smagssag
Jamen, jeg har ikke en strikkemaskine!!!! Whaaaahhhhh!!!!
SvarSletJeg er da bare misundelig... nemlig!
Hvor er de smukke... jeg kan lide den grå med Gavstrik... og den sandfarvede med hjertet... og den.lysegrønne...
Jeg tør klippe i mine sjaler... men alle de ender... og den tynde tråd lige under... Modig og dygtig er du!
Det er altså sært, mine svar bliver væk, når jeg skriver dem på I-padén !
SletOpskriften er jo skrevet til håndstrik, så der er ingen hindring dér ;-) Der er mange ender, men det er nu også lidt hyggeligt, at sidde dér og klippe. Tak for de pæne ord.
Hvor er det nogle fantastiske tørklæder du har fået lavet,er især vild med det grønne du lavede til Irene , fed idé med de broderede felter
SvarSletJa, jeg er også rigtig tilfreds med de små farveklatter, så det vil jeg gøre efterfølgende.
SletMona, hvor er det flotte tørklæder, du har lavet. Jeg har stadig ingen maskine, fik ellers et godt tilbud om at låne, men har ikke hørt fra kvinden længe, så måske har hun fortrudt.
SvarSletDet er virkelig en genial ide at sy maskesting i nogle få felter, det giver et vældigt pift til tørklædet.
Tak skal du have Bodil. Det var da ærgerligt med maskinen, du skulle jo "smede mens jernet var varmt" ;-) Tak for sidst ;-)
SletSå flotte de er ! pludselig ønsker jeg mig også en strikkemaskine ;o)
SvarSletHi hi - det kan jeg godt forstå ;-)
SletSpændende og flotte! Det må være lidt sjovt at se, hvad der kommer ud af vaskemaskinen.
SvarSletJa, det er det også. Det er ikke altid det man regnede med ;-)
SvarSletHold da op, hvor har du haft travlt - men det er nogle meget smukke og anderledes tørklæder, der er kommet ud af den proces og du har vist lært en del undervejs :-)
SvarSletDet går jo noget hurtigere på maskinen, når først man får knækket koden, og jo, jeg HAR lært en del undervejs ;-)
SletDu godeste hvor har du produceret. Jeg er vild med dine tørklæder, alle sammen. Jeg har selv opskriften, måske man skulle forsøge sig, for du frister jo helt vildt med dine fine udgaver.
SvarSletDet er et dejligt tørklæde, som jeg gerne vil anbefale - så bare klø på ;-)
SletJeg har også bogen, og er også faldet for tørklæderne! Tror du de kan strikkes på en gammeldags hulkortmaskine, for jeg ved ikke, hvad du mener når du skriver at de er strikket i lace teknik. Er det en særlig indstilling på avancerede maskiner?
SvarSletHej Lotte. Jeg ser først dit spørgsmål nu. Du kan sagtens strikke tørklædet med hulkortmaskine, det er sådan en det er lavet til. Det er nok en Brothermaskine du har, der skal du vist trykke de partknapper ind, som du bruger når du strikker Norsk mønster. Lace er det samme som hulmønster.
SvarSlet