torsdag den 17. februar 2011

Rundt Regnet med procenter.

Jeg har købt garn, og dét selvom jeg overhovedet ikke manglede! Jeg har købt Super Soft Tweed , hos Hr Weller i Gug. For et stykke tid siden, strikkede jeg Bente Geils "Rundt Regnet" i tyk uld, som nu er udgået. Men, men, det er det samme som Super Soft Tweed, så der er ingen problemer med at skaffe det rette garn, hvis man vil strikke flere udgaver af denne model.
Nu er det sådan, at nummer 11 barnebarn er på vej, og jeg syntes lige "Rundt Regnet" passede til en gravid mave. Det gjorde den ikke, den var for smal i snipperne, men så regnede jeg lidt videre, selvom regning absolut ikke hører til mine spidskompetencer. Skuldrene strikkede jeg som der stod i opskriften, men i siderne tog jeg ud på nederste kant til der var 60 masker. Derefter tog jeg ind som i opskriften, og strikkede ekstra lange bændler, og det dúr!!








Mettes fine mave kan få varmen, og det kan den et godt stykke tid endnu. Og når den ikke passer længere, så er det sommer og Juni, og så kommer der en dreng, som skal have strikket tøj og hu-hej, hvor har jeg dejlig travlt.






2 kommentarer:

  1. Nåh, det var derfor du vidste, at Wellers tweed er det samme, som det tykke Geilske. Den er flot - maven - med vesten på.
    Jeg ville måske ikke lige turde binde an med at forsøge ændre på de der Geilske mønstre, men du er da kommet rigtig godt fra det!

    SvarSlet
  2. Narh. Jeg tror nu heller ikke jeg har mod til at pille ved de andre Geilske mønstre. Men dette mønster er ret ukompliceret, så det gik fint.

    SvarSlet