torsdag den 6. oktober 2011

Hjemlængsel.

Ude er godt, men hjemme er bedst.
Det er meget sjovt at komme ud og se verden. Men nu er jeg klar til at komme hjem.
Vi har været i Californien, Las Vegas, Chicago og er nu i New York. Jeg er lidt bims, over al den rejsen i tid, og alle de oplevelser der har været - forskellige og dejlige.
Lige om lidt er vi hjemme igen, og det er også godt og dejligt.
Skrevet sidste aften i New York.



Det var det sidste billede jeg tog, før vi forlod huset, og det er det første billede der popper op, når jeg nu kigger rejsebilleder.
Lille Astrid var også rejseklar.
Vi fløj fra Ålborg til København, og fra København til Chicago og fra Chicago til Los Angeles - og så sov vi
på et hotel dér, før vi næste dag blev kørt i bus til Solvang, hvor vi skulle tilbringe de første dage.
I Chicago oplevede vi, at stå i en kilometerlang kø, og blive betjent af det langsomste lufthavnspersonale jeg har mødt. Vi havde tre timer fra vi landede i Chicago, og til vi skulle lette mod Los Angeles - og vi nåede det ikke!!!
Nu var vi jo et selskab på 33 personer, og det er jo ikke ligegyldigt om der er 33 færre eller flere på et fly.
Flyet ventede på os i  tre kvarter!!!!
De stakkels mennesker som havde siddet i flyet og ventet på os, klappede da vi kom, og luftede ingen utilfredshed. Stor, stor respekt til dem.

2 kommentarer:

  1. Velkommen hjem igen - og held og lykke med strikkefestival, jeg kan se at du er blevet én af dem der er lige i centrum :-D
    Jeg håber at I får en rigtig god weekend - og så har jeg et stille håb om at jeg kan være med til næste år.

    SvarSlet
  2. Tak Sigrid.
    Ja, jeg tilbød at gå til hånde, hvis nogen mente de kunne bruge mig, og se så!!!
    Jeg smøger ærmerne op, og satser på, at det bliver en dejlig oplevelse.
    Ærgerligt du ikke skal med, når det nu er så tæt på.

    SvarSlet