tirsdag den 11. juni 2019

Gina

Jeg har lovet mig selv ikke at købe garn - aldrig mere !!
Jeg er ved at drukne i garn, og det gælder ikke for mig, det der med at sælge noget for så med bedre samvittighed at kunne købe nyt.
Men det går faktisk rigtig godt, jeg er standhaftig.
Jeg er begyndt bare kunne kigge på noget lækkert garn uden nødvendigvis at måtte eje det !
Det er store sager.
Her i foråret faldt jeg nu godt nok i med begge ben.
Der var et rigtig godt tilbud på en “fluffy” alpaca, som vist ikke indeholdt så meget alpaca som man havde forventet ( derfor den lave pris)
Af skræk for, at jeg skulle gå glip af dette guld, skyndte jeg mig at bestille 4 - FIRE - cones - 2 kg !!!
Jeg havde egentlig forestillet mig, at jeg kunne bruge garnet på strikkemaskinen med vævearmen.
Det fandt jeg hurtigt ud af ikke duede, garnet satte sig fast på nålene og det var alt for hårdt arbejde både for mig og maskinen.
Jeg lavede en strikkeprøve - håndstrik. 
Der fandt jeg ud af, at det var et fejlkøb med det garn.
Det var svært at strikke med, selv på en pind 7, fordi det filter sammen, så man skal lave et ryk hver gang man har strikket en maske.
Desuden føles det mere syntetisk end jeg bryder mig om.
For at finde ud af, om der overhovedet var uld i, vaskede jeg det i vaskemaskinen på 60 grader.
Det eneste der skete ved det, var at den sorte farve løb lidt ud.
Så mistede jeg interessen for det garn





















 I min søgen efter et nyt strikkeprojekt, stødte jeg på Kim Hargreaves bog “EMBRACE” i reolen.




















- og der var sørme lige projektet “ GINA” til mit umulige garn .
Jeg vil ikke sige det har været nogen fornøjelse at strikke den. 
Det har taget lang tid fordi garnet filter sammen, eller hvad man skal kalde det - hænger i ?
Man får dog et vist “tav” på det efterhånden, men hurtigstrik det er det altså ikke.




Nu er frakken færdig, og jeg er faktisk rigtig godt tilfreds med den.
Den er let som en fjer. 
Strikket med en enkelt tråd på pind 7.
Fordi garnet er så fluffy, bliver mønsterets konturer udviskede, og det kan jeg rigtig godt lide - atlså at det ikke står skarpt.
Den er dejlig at have på og varm - men ikke vindtæt ;-)
Det var nok alligevel ikke så meget fejlkøb, så jeg strikker videre med det garn.

4 kommentarer:

  1. Det er fantastisk hvad du fik ud af det garn, den er rigtig flot.
    Jeg har valgt ikke at købe tilbudsgarn, jeg er oftes blevet skuffet, og så er det for dyrt.
    Din blog har da fået nyt navn?
    Jeg får aldrig skrevet på min mere. Jeg er gået over til Instagram , men følger med på bloggen.

    SvarSlet
  2. Ja, og jeg strikker videre med det - bruges det skal det ��
    Jeg synes tit jeg har fundet lækker garn på tilbud, det kan man tydeligt se på mit lager.
    Nej, navnet er det samme. Jeg vil så gerne i gang her igen, jeg er aldrig blevet fortrolig med Instagram, jeg savner at kunne skrive tekst og facts om de forskellige projekter. Bloggen har jo fungeret som en huske- blok(g) for mig.

    SvarSlet