søndag den 16. oktober 2011

Morgen og aften set fra min altan.

Ovre på den anden side af fjorden, ligger et vrag - et malerisk et, som jeg har taget en del billeder af på forskellige årstider, i forskelligt lys.

I morges så der sådan ud.




Her til aften så aften-himmelen over Hobro sådan ud





















- afslutning på en dejlig sensommer-dag.



Så har man set det med!!

Dette vogntog overhalede vi lørdag eftermiddag på vej til Bolderslev for at fejre min mors fødselsdag.



Vi blev nødt til at køre langsomt, så vi kunne komme til at overhale endnu engang - jeg skulle have et billede!!
Det var en tysker!
Han må have humor!!

lørdag den 15. oktober 2011

Færdiiiii.

I April påbegyndte jeg et sjal. Det lå længe i min strikkekurv, for der var mange masker, næsten 400, og jeg kunne heller ikke få anbragt mine maskemarkører rigtigt, og så tabte jeg min gid!!
Da vi så skulle rejse til USA, ville jeg have et "flystrikketøj", og så kom "Volt" frem igen og med i rejsetasken.

Der var ingen problemer med strikkepindene i flykontrollen nogen steder - men jeg var nu lidt nervøs hver gang!!




Dette stykke fik jeg strikket på vej til Solvang.
Mens vi var i Solvang, var der ingen tid til strikketøj, der var så meget andet dejligt!







Men der var en lang bustur til Las Vegas, og en lang flyvetur hjem til Danmark, og da jeg kom hjem, manglede jeg "kun" den sidste flødefarvede stribe, og så snorekanten omkring hele sjalet.





Det er jo den limefarvede snorekant, som sætter prikken over iét, synes jeg.
Men nu er jeg færdig





-og det er også på høje tid!

For det var tænkt som et sommersjal



-men det bliver vel sommer igen !

fredag den 14. oktober 2011

Fredagssysler.

En af mine fredagssysler er rengøring.
Rengøring er mit argument for at skulle holde fri fra andet arbejde om fredagen, og det fungerer fint.
Vi er begge yderst tilfredse med arrangementet.

Så vidt, så godt, for nu er det snart middag, og jeg er slet ikke begyndt endnu.

I sidste uge var det strikkefestivallen der fyldte, og jeg har jo slet ikke været igennem alle mine billeder fra Amerikaturen.

Det er ikke godt!

Jeg tog næsten 400 billeder.
Det er jo ikke dem alle der er lige gode, nogen er ligefrem dårlige.
Der skal slettes og beskæres og ændres lidt på lyset og hvad man nu ellers kan finde på.
I morges begyndte jeg at gennemgå billederne, og når alle de dårlige er slettet, er der stadig rigtig mange gode billeder, som nu skal sættes i Picasa-album med kommentarer, og sendes ud til venner og familie. For slet ikke at tale om de dejlige mennesker vi lærte at kende i USA.
Det er sjovt at lave disse albums, men for søren, hvor tager det lang tid!
Da vi besøgte "The Danish Home" (alderdomshjem) i Chicago tog jeg bla dette billede.




Så sande ord.

Nu vil jeg give mig i kast med rengøringen - og synge imens!!

tirsdag den 11. oktober 2011

Strikkefestival i Hobro.

Så er det overstået, og jeg kan trække vejret heeelt ned i maven igen.
Hele week-endén, var Hotel Amerika i Hobro rammen for 45 glade strikkekoner.
Vi hyggede os, og det tror jeg bestemt også de andre gæste gjorde, når de så de dybe chesterfieldmøbler indtaget af strikkere.
Vi fik i alt fald mange smil og hyggelige bemærkninger når nogen gik forbi.





















Her var virkelig mulighed for at lære. Var man i tvivl om noget, så var det bare med at spørge.
Det var en vidensbank udi strikning der var samlet her.






Der var et helt rum, med alt for fristende garnboder.
Vi var nogle stykker, der gik som katten om den varme grød fredag og lørdag.
-Men søndag formiddag, ja så gik den ikke længere.
Jeg fik i alt fald forøget mit ikke særligt lille garnlager.






















Lørdag var vi på besøg i forskellige garnforretninger, bla Rosenlund Gårdbutique,
hvor Margrethe delte ud af sin store viden om uld og garn


.Flere fristelser!!



















Lørdag aften var der gallamiddag.
De er altså gode til at lave mad på Hotel Amerika skulle jeg hilse og sige!
-og bagefter havde Marie-Kathrine arrangeret pakkeleg - med garn.












Det gik godt nok vildt til!!
 - og sjovt var det - jeg har ondt i maven endnu af al den grinen.




Det var en rigtig god week-end.
Det var dejligt, at få sat ansigter på alle navnene, som jeg kender fra Web-striks hjemmeside.





















































torsdag den 6. oktober 2011

Kaospilot

Det er lige det ord der falder mig ind nu.
Jeg har bare stjålet det andetsteds fra, og brugt det, som jeg synes bedst lige nu!
Jeg synes jo jeg har en masse at fortælle om vores tur til USA, men i denne week-end har Webstrikkerne strikkefestival her i Hobro, og ad mystiske og underlige omveje, er det lige pludselig mig der står som primus motor i det foretagende.
Men indimellem sidder jeg og kigger på dejlige billeder af  f.eks ham her, som gik rundt og hyggede sig på en mark lidt uden for Solvang.



Det er derfra vi får vores dejlige Alpaca-garn, som ikke kradser den mindste smule - blødt og lækkert er det.
Hvis jeg havde noget jord, så ville der gå sådan nogle på den.




-og så ville jeg have en masse af sådan noget dejligt garn her.

Jeg har ingen alpaca-lama, men jeg har noget af garnet, og det er jeg rigtig glad for!!

Hjemlængsel.

Ude er godt, men hjemme er bedst.
Det er meget sjovt at komme ud og se verden. Men nu er jeg klar til at komme hjem.
Vi har været i Californien, Las Vegas, Chicago og er nu i New York. Jeg er lidt bims, over al den rejsen i tid, og alle de oplevelser der har været - forskellige og dejlige.
Lige om lidt er vi hjemme igen, og det er også godt og dejligt.
Skrevet sidste aften i New York.



Det var det sidste billede jeg tog, før vi forlod huset, og det er det første billede der popper op, når jeg nu kigger rejsebilleder.
Lille Astrid var også rejseklar.
Vi fløj fra Ålborg til København, og fra København til Chicago og fra Chicago til Los Angeles - og så sov vi
på et hotel dér, før vi næste dag blev kørt i bus til Solvang, hvor vi skulle tilbringe de første dage.
I Chicago oplevede vi, at stå i en kilometerlang kø, og blive betjent af det langsomste lufthavnspersonale jeg har mødt. Vi havde tre timer fra vi landede i Chicago, og til vi skulle lette mod Los Angeles - og vi nåede det ikke!!!
Nu var vi jo et selskab på 33 personer, og det er jo ikke ligegyldigt om der er 33 færre eller flere på et fly.
Flyet ventede på os i  tre kvarter!!!!
De stakkels mennesker som havde siddet i flyet og ventet på os, klappede da vi kom, og luftede ingen utilfredshed. Stor, stor respekt til dem.