Sydpå

Lige om et øjeblik sadler jeg hesten og drager sydpå.
Min mor er kommet på plejehjem, og nu skal huset ryddes.

Men jeg kører jo lige forbi Fredericia Messecenter, så det ville da være dumt ikke lige at kigge indenfor.

I går gik jeg og lavede plads nede i udestuen.
Lige om lidt, bliver det jo frostvejr, og så skal alle de sydlandske planter ind. Men jeg venter til sidste øjeblik, for de har nu bedst af at stå ude.

Det er lidt sjovt, at når alle andre planter er færdige for i år, så tager Kamelierne fat.
Se bare nogle sprængfyldte knopper.

Jeg har også plukket de sidste kvæder.
De ligger og venter og dufter dernede.

God week-end til dig!

UFO

Mon det er sådan en der er landet ovre på den anden side af Fjorden?

Næ, det var såmænd bare Hobro, som tabte en fodboldkamp mod Sønderjyske!!

Men det så jeg ikke noget til, jeg så kun lyset.

Det er ikke kun over i Las Vegas de kan finde ud af at lyse himmelen op!!



- og så sad alle strikkepigerne lige og troede det var noget helt andet det handlede om det her indlæg!!

Gi´mig en hest mor!!

Jeg har købt en hest!!

      
  Jeg havde faktisk én i forvejen.

        


























       


 Thorkild kigger på vores zoologiske have med aparte dyr, og griner!!

         Og ja, det er jo rigtigt:

         Her er grisen.

       



   















-og fuglene
        

     
 


















   
  og så er der lige hunden, som Mathias engang lavede til mig.

     

   




















Jeg kan godt lide de naive udtryk, både i dyre- og menneskefigurer, og smiler indeni, hver gang jeg ser på dem!

HØST

Nu er det høsttid her på parcellen.
For 5 år siden, købte vi en pærekvæde. Jeg havde i mange år ønsket mig et kvædetræ.
Da jeg var barn, og boede i Padborg, stod der ved Toldgården et, i mine øjne dengang, kæmpestort kvædetræ. Kvæderne var hårde som sten, men de duftede så dejligt, og Tutte, en nabokone, lavede de dejligste kvædebrød.
Det har lejret sig fast i min erindring – og nu har jeg selv en kvæde.
Vi har været heldige med placeringe af træet, og det kvitterer nu med anselige mængder kvæder
 – nogle store nogen – i år.

Der er fire store spandfulde, og nu har jeg lavet marmelade af nogen af dem.

Jeg bruger Camilla Plums opskrifter, jeg synes de er gode. Jeg ville linke til dem, men nu kan jeg ikke finde dem mere.
 Heldigvis har jeg kopier liggende i kogebogen.

Glassene har stået i ovnen i et par timer ved 60 grader, og så er lågene skruet og lukket tæt til.
Det er den konservering de får!
De skal så bare stå i køleskab, efter at de er åbnet.

Solvang

 Vores første stop i USA, var Solvang.
Thorkild spiller med i Ålborg Politiorkester, som var inviteret for at være med til at fejre
Solvangs 75-års fødselsdag.
Vi skulle indkvarteres privat, og vi kom til at bo lidt uden for Solvang, hos Wendy og Hans Gregersen, nogle dejlige og meget gæstfrie mennesker.
Hans Gregersens far, var med til at oprette kolonien Solvang for 100 år siden.
Jeg syntes nærmest vi boede i Paradisets Have!!
Der blev gjort ALT for os, jeg har aldrig før mødt så stor gæstfrihed.
Og så swingede vi også godt sammen, så der var megen snak og latter i de dage vi var der.

Wendy og Hans boede som sagt lidt uden for byen, på en meget stor grund ( og jeg kan ikke huske hvor stor), men det tog da lidt tid, at køre rundt på den.

Skoven består af gamle fredede egetræer. Amerikansk Eg, må det vel hedde, for de ligner ikke vore egetræer.
Der var rådyr og vildsvin og en bjergløve . Vi så kun rådyrene.

Nogle af træerne havde navne, her er Granddad

Det var lidt hyggeligt, synes jeg.

På den ene side – og på den anden side!!

Det er dejligt at have meget garn, for så har man mange valgmuligheder!!
Jeg har rigtig meget garn
  - og så kan jeg ikke bestemme mig !!                            
Jeg laver strikkeprøver

    
  









og jeg vender og drejer.
Så går jeg ned i skatkammeret og besigtiger mulighederne for 117 gang.
Der er jo dem her:

Plus “det løse”

Jeg er jo begyndt, men jeg er ikke tilfreds med de farver jeg har valgt, og jeg kommer til at kigge på de farver i mange, mange timer, før jeg bliver færdig.

Ha!! - nu fik jeg en lys (og indlysende) ide.
Jeg har sendt Thorkild ned til alt garnet, så kan han stå dér og vælge farver.
Det er han faktisk rigtig god til
-og det er jo ham der skal gå med trøjen
- engang, om mange masker,  når den bliver færdig.

En glad gris.

Det er sådan en, vi lige har lagt i fryseren
Den var så glad, fordi den boede hos en økologisk frugtavler, hvor den kunne mæske sig i æbler og pærer og vindruer og hvad den ellers kunne grave frem af mulden med sin stærke tryne.

Den gik udenfor, sammen med sine tre søskende, og blev brunede af solen og vaskede af regnen.

Så blev den godt nok lige pludselig kørt på slagteriet og skudt!

Det er jo ikke så sjovt, men det var dét den var bestemt til!

Det tog ikke så lang tid
- det meste af tiden gik den og havde det rigtig dejligt!!

Nu ligger den i min fryser, og skal give mig gode smagsoplevelser i vinter.

Det var Martin, som havde sørget for dejligt kød til os.

Jeg spurgte, om jeg måtte tage et profilbillede
-det måtte jeg gerne!

Vi havde i mange år, et lille hobbylandbrug, hvor vi blandt andet havde køer.

Jeg blev ofte spurgt, om det ikke var svært, at slagte og spise de dyr, man havde gået og passet og kælet for.
Jo, det er svært at tage et liv, og det synes jeg også det skal være.
Men det har altid betydet meget for mig, at dyrene har haft et godt liv - er blevet behandlet ordentligt, med respekt for deres behov.
Det kunne jeg sørge for at de havde hos mig!
Nu bor jeg i en by, og så har jeg ikke den mulighed længere.

Men så var det dejligt, at Martin vidste hvor der var en glad økogris!