fredag den 11. februar 2011

Mærk Verden - eller i det mindste dit strikketøj.

For nogle år siden, jeg tror det var i 2007, bestilte jeg nogle mærker til at sy i strikketøjet. Der stod mit navn, og telefonnummer. Jeg købte 300 mærker, og nu er de sørme brugt - hver og én.
I begyndelsen var jeg lidt genert ved at sætte dem i, men da jeg engang havde glemt at sætte mærke i, blev det påtalt, og jeg fandt ud af, at modtagerne var rigtig stolte over at have "mærketøj""made by mona"
 Siden er der syet mærke i hvert eneste stykke strik der er røget af pindene her i huset. - Og det må jo så være 3oo stk, hold da helt op!!
Nå, men så skulle jeg have nye mærker.
Jeg trængte til lidt fornyelse, så det blev en anden skrift og så var der et lille strikketøj på. Jeg bestilte igen 300 stk, og da jeg fik dem, var jeg overhovedet slet og aldeles ikke tilfreds med dem. Jeg syntes de var både klodsede og grimme.Lige pludselig var det slet ikke sjovt at sy mærker i mere.
Det gik jeg og skumlede lidt over - pengene ud af vinduet og øv!!
En dag var Laura på besøg sammen med sin mor Louise, som er min datter. Hun ville gerne tegne, sagde hun. Jeg spurgte hende, om hun ikke nok ville tegne en pige til mig? Sådan én ,som jeg kunne sy i strikketøjet?  Det ville hun gerne. Der gik 5 minutter, så kom hun med en tegning. Den er her:
Jeg kiggede på den nogle dage, og bestemte mig for, at der kun skulle være én farve, enten den røde farve på kjolen, eller guldkronen. 
Louise er udlært grafiker, og arbejder hos http://www.degngrafisk.dk/ og de laver alt muligt - også mærker til tøj HURRA!! - det vidste jeg ikke! Hun tog Lauras tegning med på arbejde, hvor den blev forenklet, og kom til at se sådan ud:


Nu går jeg og venter spændt, for mærkerne skal laves af en kineser, og nede i Kina har de lige haft travlt med at holde nytår. Jeg er så stolt over den fine tegning Laura lavede til mig, og jeg glæder mig til at sy de  nye mærker i en masse strikketøj.

3 kommentarer:

  1. Hvor er den sød. Rigtig god ide - når man har en grafiker i familien. Det er det, jeg siger, Laura er særligt talentfuld. Hun må være god til at fokusere og koncentrere sig.

    SvarSlet
  2. Jeg glemte lige......jeg har enndu ikke haft mod til at sætte mere end 1 mærke i mit strik. Det var i min egen poncho.......
    Foranlediget af dit indlæg har jeg besluttet, at nu skal det være. Det næste, der bliver færdigt, skal have mærke i.
    Ja, altså dit mærke er helt utroligt fint og specielt.

    SvarSlet
  3. Det er en god bestutning, synes jeg. Mærket gør arbejdet endnu mere personligt. Og jeg er også så glad for det her mærke, så jeg har bestilt en or´n´li´stak.

    SvarSlet