mandag den 31. oktober 2011

Barndommens Land.

Det er dér jeg har tilbragt den forgangne week-end.
Nu er huset tømt, og kan overtages af fremmede mennesker.
Vores mor sidder på plejehjemmet, i sin hyggelige stue med sine egne møbler, og det søde personale kigger jævnligt til hende.
Hun er glad, og det er vi, hendes børn også!
Hun skal ikke ligge og vente på hjælp i mange timer, som hun har gjort nogle gange. Det er en stor aflastning for os alle.
Det er en følelsesrejse af dimensioner, sådan at pakke sin barndom væk.
Noget blev pakket i kasser, andet ( det meste) blev smidt i en container til destruktion.
Uanset hvad, så er det ting man har set og brugt i sin barndom, ting som har en historie og en betydning, ting som er blevet gemt, netop af den grund og ikke fordi de har en fysisk værdi.
Min mor har i sin tid stort set ikke smidt noget ud, så der var rigtig, rigtig meget.
Oppe på loftet, fandt jeg nogle af vores gamle skolehefter. De er også blevet gemt.
Nogle er ædt af mus, men ikke dem alle.
Der var en stil, som min bror skrev i skolen i 1975. Jeg har plukket lidt i den.
Den hedder:

Sådan er det, hvor jeg bor.
Jeg bor på en gård ude på landet, der bor jeg meget godt. Vi er ved at få nye sten rundt om huset, det ser meget godt ud.
Oppe på loftet har mig og min storebror værelser, min mor og far har soveværelse deroppe.
Der er også et toilet deroppe.
Neden under har vi en stor stue med fjernsyn og radio og alt sådan noget. Inde ved siden af er der en lille stue, som vi bruger, hvis vi har gæster. Mellem stuerne har vi en lille gang, i den er der fire døre,to af dem er til stuerne, de andre to er til køkkenet og ud til gården. I køkkenet er der et køkkenbord og et komfur og et køleskab.
- - - -
Hvis man går ind i fyrrummet er der en dør ind til stalden. I stedet for at have køer og kalve har vi hunde, som vi passer for folk, der skal på ferie eller sådan noget.
Vi har også engang haft hunde til salg, men det har vi ikke mere, for nogen af dem bliver ikke solgt, og så skal vi jo bare gå og fodre på dem, det er der jo ikke noget ved.
- - - -
Vi har også en have bag huset, men den er ikke værd at snakke om.
- - - -
Vi har en hønsegård ved siden af laden, men der er bare ingen høns i den. Vi har nogle ænder og nogle duer i stedet for.
Nå, nu kan jeg ikke finde på mere, sådan er det, hvor jeg bor.



























Siden blev der anlagt have, og nu er træerne så store.






















Gården er nu stærkt præget af forfald, og den bliver sikkert erstattet af et nyt og meget bedre hus.

2 kommentarer:

  1. Ja, det må være mærkeligt.
    Godt og vemodigt, svært og sjovt på een gang.
    Håber, du fik gode ting fra barndommen med dig.

    SvarSlet
  2. Det var mærkeligt!! Det bedste jeg fik med mig var, at vi søskende sammen kunne gå og lave det nødvendige i en god og varm stemning. Det betød rigtig meget for mig.

    SvarSlet