Isdronninger

Laura og Telma og Maja, har sat mærker i mine strikkebøger ud for de modeller som de ønsker sig.
Specielt Maja gør meget ud af at holde mig ajour med, hvad hun gerne vil have. Hver gang hun er her, bliver bøgerne kigget igennem og enkelte mærker flyttet, fjernet eller tilføjet.

Denne kjole, eller tunika er det vist, ønsker de sig alle tre. “Isdronningen” fra Annette Daninelsens bog “Det er ganske vist”.
Laura er det hvide mærke, Telma det blå og Majas er pink (hun føler sig vildt heldig, fordi hun fik den farve).
Jeg strikkede modellen til Laura for et par år siden, men den kan hun ikke passe mere.
Nu har jeg været ved at eksperimentere med strikkemaskinen.
Jeg er bedst til det dér “learning by doing”
Der bliver lavet nogle fejl undervejs, også nogen, som kunne være undgået, hvis jeg havde tålmodighed til at sætte mig ned og regne og tælle mere end jeg gør.
Jeg kiggede på opskriften og tænkte, at den da nogenlunde nemt måtte kunne omsættes til maskinstrik !
– jeg er også periodevis optimist!
Det lykkedes mig faktisk at få strikket en tunika til Laura næsten helt på maskinen.

Det går jo hurtigt på sådan én, men der er altså også noget “håndarbejde”, og det går ikke hurtigt – snoningerne f.eks og indtagningerne, som sker i ribben

- meeen det går nu alligevel væsentligt hurtigere end når det bliver strikket i hånden.

Her er Laura i sin “Isdronning”
Jeg fandt ud af, at jeg skulle øve mig på at lave halsudskæring, og ved gennemgang af diverse mapper, fandt jeg en udmærket anvisning på hvordan sådan én laves.
NÆSTE “ISDRONNING”.
Det gik noget nemmere
-og hurtigere.

Jeg synes halsen er blevet fin, her behøver jeg ikke sy et smykke på, for at skjule en skavank!
Jeg kan godt lide at lave den sidste finish i hånden. Så i alle kanter, ærmer, hals og nederste kant har jeg samlet masker op, og strikket ret på pind 2.

Nu er jeg bare spændt på, om Maja kan passe den.
Den næste vil jeg lave lidt længere, så den bliver mere kjoleagtig.
Jeg ved godt, at nogen synes det er snyd med  en strikkemaskine.
Det er jeg nu ligeglad med.
Foreløbig føles det ikke snydagtigt for mig.
Det er en udfordring at finde ud af, hvordan sådan en maskine fungerer, men jeg kan godt mærke at det lysner efterhånden som jeg får famlet mig frem.
Jeg synes det er sjovt, og jeg vil helst lave noget, hvor jeg kombinerer hånd og maskin-strik.
FAKTA:
Mønster: “Isdronningen” af Annette Danielsen.
Garn:Højlands Lammeuld fra Garnudsalg.dk
Strikket på maskine “Silver Reed” på sp 7/5.
Jeg har stort set fulgt opskriften fra bogen.