torsdag den 9. februar 2012
ISTID VED FJORDEN
Lige neden for vores hus, er der en våge.
Den er nu godt nok ikke ret stor længere, så der er trængsel.
Selv om jeg nærmede mig ganske langsomt, var der alligevel nogen der fløj væk.
Det er virkelig koldt, men de ser ud til at have det godt nok, fuglene.
De er jo klædt godt på, og der er føde at finde i den lille våge, som bliver holdt åben af vandet fra Onsild Å.
Måske kommer der også lidt spiseligt med derfra.
Inde i havestuen, har jeg sat isolering forneden på glassene, og lagt en varmeledning om de yderste planter.
Det fungerer rigtig godt, der har ret konstant været 2-3 graders varme, men det har også stor betydning, at
den anden halvdel af havestuen er bygget ind i skrænten.
Jeg tror bestemt der kommer noget varme fra jorden, der er i alt fald aldrig rigtig koldt dernede.
Der er for eksempel varmt nok til, at Kameliaerne står og blomstrer!
Den første til at springe ud, er denne knaldrøde skønhed.
Det ser pudsigt ud, med denne frodighed,
når der lige på den anden side af glasset er isvinter.
Etiketter:
Naturen
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
En fantastisk oase du har - jeg kan godt forstå at du nyder det.
SvarSletJeg føler mig meget heldig over min fantastiske udsigt, Sigrid. Den er forskellig hver dag!
SvarSletDet er da for vildt at have blomster i januar !;0)
SvarSletTak for at dele - også dine opmuntrende og kloge ord.
Quinden
Det er dejligt - det smager også lidt af forår:-)
SletHvor må det være dejligt for sjælen sådan at have forårets blomster hos sig midt om vinteren.
SvarSletDet er dejligt Ann, og jeg nyder at gå derned i alt det grønne.
SvarSletHvor er det et pragtfuldt sted du har, tænk at have sådan nogle kontraster, du er meget heldig.
SvarSlet