Garnet var spundet i en by som hedder Tötu, jeg ved ikke, om spinderiet stadig findes.
Nå, men der blev strikket sweaters til den store guldmedalje. Jeg var ikke særligt flittig med fotografiapparatet dengang, men her er to, af de mange produktioner.
Jeg holdt op med at strikke Islandske sweatere, og garnet lå dér i sin jutesæk.
Så blev det jo lige pludselig moderne, at være bonderøv og hippie, i hvert fald i min familie, og så kom jeg i tanker om den rest færøgarn jeg havde liggende.
Der blev lavet en serie sweaters igen, og nu har jeg 25 gram tilbage!! -Det var uhyggeligt spændende til sidst!!
Her er "Bonderøvssweateren":
Næh, hvor hyggeligt, at se dem igen.
SvarSletJeg har så ikke strikket nogen siden dengang, men din historie kan bruges til meget godt - f.eks. at understrege, at man IKKE skal smide noget ud - man ved aldrig, hvornår man får brug for det igen ;-)
Det er nemlig rigtigt! - Det er godt nok blevet flyttet nogle gange, det garn, på de 40 år. Fantastisk egentlig, at møllene aldrig har fundet det.
SvarSletMåske er svaret spindeolie.....eller fåreurin????
SvarSletHvis du finder årsagen, kan du tjene penge på det :-)
Spindeolie er der med garanti ikke i det garn. Det er nok tis så!!!
SvarSletFundet!
SvarSletSå er det bare at sætte det i produktion og inkassere pengene!
:-))
Hejsa..
SvarSletSuper fin trøje, er det muligt at få en strikkeopskrift? :-) Vil gerne lave en til min mand..