onsdag den 21. marts 2012

Den lille anemone


Hvad var det dog, der

skete?

Mit vinterfrosne hjertes kvarts

må smelte ved at se det

den første dag i marts.

Hvad gennembrød den sorte jord

og gav den med sit sølvblå flor

et stænk af himlens tone?

Den lille anemone,

jeg planted dér i fjor.





 



 

 

 





 På Lolland jeg den hented,

et kærtegn fra min fødeø.

Så gik jeg her og vented

og tænkte: »Den må dø;

den savner jo sit skovkvarter,

sin lune luft, sit fede ler;

i denne fjendske zone

forgår min anemone;

jeg ser den aldrig mer«.


Nu står den der og nikker

så sejersæl i Jyllands grus

ukuelig og sikker

trods ensomhed og gus,

som om alverdens modgang her

har givet den et større værd,

en lille amazone

og dog min anemone

som søens bølge skær.




 

 









Hvad var det dog, der skete?

Mit hjerte koldt og hårdt som kvarts

det smelter ved at se det

den første dag i marts.

Jeg tænkte: »Evigt skiltes ad

min sjæl og glæden«. da jeg sad

i vint'rens grumme done.

Nu gør min anemone

mit hjerte atter glad.


For denne rene farve

den er mig som en vårens dåb,

den la'r mig nyfødt arve

en evighed af håb.

Så bøjer jeg mig da mod jord

og stryger ømt dit silkeflor,

en flig af nådens trone.

Du lille anemone,

hvor er din skaber stor!

Kaj Munk 1943

Jeg har skrevet om anemonen tidligere,
men nu har jeg fået en meget bedre linse til mit kamera,
så den skulle lige luftes.

 

 

 

10 kommentarer:

  1. Åh... denne skønne sang om en meget smuk blomst, og så ledsaget af dine smukke billeder.
    Det giver forårsfornemmelser! Dejligt.
    Vi må altid huske sangen som en god påmindelse om de små glæder.
    God dag. Kærlig hilsen
    Mette Kirstine

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en dejlig sang, som gør mig lidt rørstrømsk, hver gang jeg støder på den.
      Vi skal huske de små glæder.
      God dag til dig også:-)

      Slet
  2. Uhh - så blev jeg lige sendt på memorylane - om tiden da pigerne gik på friskole, og morgensang var på programmet hver dag. Forældrene var velkomne når de kunne - og jeg var der på alle mine fridage. Denne sang var forårets hit, sammen med Kong Skjold. Tusind tak for en dejlig start på denne skønne forårsdag.

    SvarSlet
  3. Det er skønt at få vakt dejlige minder - og ja, Kong Skjold, det er altså også en dejlig, dejlig sang.
    Jeg synes man skal indføre morgensang igen - vi sang ved hver times begyndelse på min skole.

    SvarSlet
  4. Åh, den er så dejlig, den sang.
    Jeg ææælsker den.
    Og hvilke flotte fotos!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har fået en ny linse til mit kamara, så nu kommer der pludselig meget mere med på billederne:-)

      Slet
  5. Ja foråret er dejligt. Mine blå anemoner er også i fuldt flor, og i tirsdags plukkede Ole en hvid anemone til mig nede ved Skanderborg. Så bliver det ikke meget bedre.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. I dag, da jeg var ude for at sætte mulvarpefælde op, opdagede jeg også de hvide anemoner - det er en nydelsesfyldt tid vi går i møde - ahh!

      Slet
  6. Tak spids, for et objektiv du har fået dig !
    Det er lige så anemonen hopper helt ud af skærmen. Hvor er det dog et par fantasktiske nærbilleder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bare så godt - jeg suser rundt og tager makrobilleder, nu er det endnu sjovere. Tak for rosen:-)

      Slet